Ugens udgivelser

Decembers første glødende dage bruger vi på vise ord om kærlighed, børn og stil fra henholdsvis Henrik Pontoppidan, Ida Jessen og Jørgen Leth er på. Den nye genudgivelse af H.C. Andersens samlede eventyr er så smuk, at vi næsten ikke nænner at åbne den. Karen Blixen runder ugen af med 3 udgivelser i perfekte gaveformater.

Om børn
Når verden ændrer sig for altid

Om børn

IDA JESSEN skriver om børn; om de første små antydninger i morens mave, om at møde de nyfødtes øjne første gang og ikke mindst om barnets enorme betydning for forældrene, hvis verden ændrer sig for altid. Der er drillesyge børn, der ikke vil sove, oprørske børn, der siger forældrene imod og store børn, der pludselig ikke længere er børn, men små voksne.

BØRN er et tema i Ida Jessens forfatterskab og i vores liv. For vi er alle børn, der er blevet voksne.

Med uddrag fra ”Ramt af ingenting”, ”Børnene”, ”ABC”,  ”Sommertid”, ”Vandpaladset”, ”Den anden side af havet”, ”De uskyldige”.

Udkommer i Gyldendals Kolibri-serie.

PRIS49,95 kr.
Om stil
Om mode, sport og helte

Om stil

STIL. Nogle er født med den, andre mangler den helt. I Danmark er stil underprioriteret, mener Jørgen Leth. Men stil er er en måde at udtrykke sig på. Stil er de valg, der former en karakter, det er smag, elegance, humor og en sans for det uperfekte og skæve. Og så er stil noget, som alle Leths helte besidder: Thelonious Monk, Bronislaw Malinowski og Marina Abramovic.

JØRGEN LETH skriver om mode, sport og helte; alt sammen med stil for øje. 
 

Med uddrag fra ”Men jeg er her jo”,  ”Det uperfekte menneske. Director’s cut”, ”Mine helte. Det uperfekte menneske / 4”, ”Guldet på havets bund. Det uperfekte menneske / 2”, ”Det uperfekte menneske. Scener fra mit liv”,  ”Den gule trøje i de høje bjerge”, ”Det går forbi mig”, ”Sportsdigte”. 

Udkommer i Gyldendals Kolibri-serie.

PRIS49,95 kr.
THE WITCHER 4
En fortælling fra den prominente fantasyforfatter

THE WITCHER 4

THE WITCHER 4, FORAGTENS TID: Den gamle verdensorden slår revner. Elvere og andre ikke-mennesker der er blevet undertrykt igennem mange år, danner oprørsgrupper i skovene, og samtidig er de bare små brikker i det storpolitiske spil mellem de gamle kongeriger og det nye ekspansive imperium Nilfgård. Midt i dette kaos står witcheren Geralt og hans plejedatter Ciri som ganske uforvarende spiller en vigtig rolle i en gammel spådom. Mange vil gerne have fat i hende fordi de mener at hun er i stand til at redde verden, eller ødelægge den. Det er ikke altid let at vide hvem man skal stole på, og der er ikke megen plads til ædle følelser. Foragtens tid er kommet.

THE WITCHER-SERIEN: Historierne, der udspiller sig i et middelalderligt og fantasyinspireret univers, handler om Geralts heltegerninger og om hans begær efter den uimodståeligt tiltrækkende troldkvinde Yennefer.

Geralt er witcher, en mand, der gennem hård træning og magiske drikke er blevet monsterjæger og koldblodig kriger. Han rider fra landsby til landsby for at tilintetgøre frygtindgydende monstre og dæmoner, som hærger landet og overfalder uskyldige mennesker. Men ikke alt, der ser uhyggeligt ud, er ondt – ikke alt, der ser harmløst ud, er godt. Geralt er heldigvis i besiddelse af overnaturlige kræfter fx forstærket syn, evne til hurtig heling og delvis immunitet over for menneskelige følelser, hvilket gør ham til en imponerende og ubarmhjertig dræber.

Med sin blanding af western, middelalderens ridderromaner og slavisk mytologi er witcher-serien forfriskende inden for sin genre. Her er et velfungerende plot og veldrejede intriger, som minder om dem man kan møde i The Game of Thrones. Her er galgenhumoristiske skildringer af et eventyrligt univers med næsten lige så mange fascinerende finurligheder som i Harry Potter. Det nærværende drama udspiller sig i de mest fantastiske omgivelser og er så overbevisende fortalt, at man er fanget med det samme.

 

PRIS249,95 kr.
Den udødelige historie
Smuk gaveudgave
 

Den udødelige historie

Genudgivelse i smukt gaveformat.

Den udødelige historie handler om den ældre og velhavende Mr. Clay, hvis største lidenskab i livet er penge – og dem har han så sandelig også nok af. Med tiden bliver han dog så syg, at han har problemer med at sove om natten, og han ansætter en ung mand, der læser gamle regnskaber op for ham. Da regnskaberne slipper op, spørger Mr. Clay den unge mand, om han ikke kan finde en anden type bøger at læse op.  

Her præsenteres den ældre købmand for fiktionen og opdigtede historier; noget, der ikke passer til hans realistiske, firkantede og lidt kolde tilgang til verden. Derfor beslutter han sig for at iscenesætte den ‘udødelige’ historie, der involverer en sømand, en smuk kvinde og selvfølgelig hans tro tjener. Et projekt, der viser sig mere komplekst, end antaget.  

PRIS69,95 kr.
Ehrengard
Smuk gaveudgave

Ehrengard

Genudgivelse i smukt gaveformat.

Kvinder har for den unge prins Lothar udelukkende appel som æstetisk tiltalende elementer, og han beundrer dem, som han beundrer alle smukke kreaturer – med en kunstners distance. Prinsens evige ligegyldighed overfor det modsatte køn vækker stor bekymring hos hans mor, storhertuginden, Og i fællesskab med sin fortrolige, kunstneren Cazotte – iscenesætter hun et avanceret forførelsesprojekt for prinsen. 

Projektet lykkes, og Lothar gifter sig med prinsessen Ludmilla af Leuchtenstein, til storhertugindens lettelse. Men kort efter brylluppet kommer en chokerende nyhed storhertuginden for øre, og hun må igen intrigere med Cazotte for at tilsmudse begivenhedernes gang. Her støder Cazotte på den unge skønhed, Ehrengard, som han lægger planer om at forføre – men ironien rammer den, som forsøger at forme skæbnen. 

PRIS69,95 kr.
Samlede eventyr og historier - ny udgave
Med forord af Hendes Majestæt Dronningen

Samlede eventyr og historier - ny udgave

H.C. Andersens Samlede eventyr og historier genudgives i en smuk og moderne gavebogsudgave - med forord af Hendes Majestæt Dronningen.

Den er illustreret med Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølichs klassiske tegninger, som er gengivet efter de originale tryk.

Til børn og voksne i alle aldre. 

PRIS299,95 kr.
Lolita
Et epokegørende værk

Lolita

Genudgivelse i moderne gavebogsformat.

Den midaldrende europæer Humbert Humbert ’forelsker’ sig i sin 12-årige amerikanske steddatter, Dolores Haze, kaldet Lolita. Emigranten Humbert har altid været besat af ’nymfetter’, og han gifter sig med moren til Lolita for at kunne fortsætte sommerfuglejagten på hende.  Da moren dør i en bilulykke, i ophidselse efter at have fundet Humberts hemmelige dagbog, drager han og Lolita på rejse rundt i USA, og det lykkes ham at forføre pigen – eller omvendt. 

Vladimir Nabokovs Lolita fra 1955 er et epokegørende værk i moderne amerikansk litteratur; sjældent har en roman haft så stor kulturel indflydelse som Nabokovs berygtede studie i erotisk besættelse. 

 

PRIS249,95 kr.