Alle Karen Blixen-læsere kan godt begynde at glæde sig til Tom Buk-Swientys LØVINDEN

Alle Karen Blixen-læsere kan godt begynde at glæde sig til Tom Buk-Swientys LØVINDEN

"The Lioness" var et af de navne, Karen Blixen blev tituleret med under sit ophold i Afrika – deraf bogens titel. Og netop opholdet i Afrika er omdrejningspunktet i Tom Buk-Swientys kommende Blixen-bog, der udkommer på Gyldendal senere på året.

Tom Buk-Swienty har været på et tre måneder langt skriveophold i Kenya, hvorfra han har sendt os denne fotohilsen:

”Jeg lejede mig ind på en farm, Kembu Farm, i det centrale højland i Kenya tæt på byen Njoro. Farmen er ejet af en af de gamle britiske bosætterfamilier – Nightingale. De har ikke kaffe men malkekøer – men livet her, hvor der arbejder flere hundrede afrikanere, minder på nogle måder stadig om det liv, der var på en typisk afrikansk farm i Karen Blixens tid. Under mit ophold besøgte jeg selvfølgelig Den Afrikanske Farm - altså dén Karen Blixen boede på i udkanten af Nairobi, som nu er et museum. At være en del af den verden – og omgivet af tropernes lydtæppe af cikader, løvfrøer og utallige eksotiske fuglearter - var utrolig inspirerende for mit arbejde på bogen.”

Tom Buk-Swienty foran Kembu Farm, i det pittoreske centrale højland i Kenya, tæt på byen Njoro.

Tom Buk-Swienty foran Den afrikanske farm – den farm Karen Blixen boede på i udkanten af Nairobi.

Tom Buk-Swienty foran Den afrikanske farm – der nu er et museum.

Tom Buk-Swienty foran en giraf.