Læs artiklen

Svend Brinkmann fortæller om sin kommende bog

Svend Brinkmann fortæller om sin kommende bog

HVAD ER ET MENNESKE? er en inspirerende fortælling om en ung mands dannelsesrejse gennem Europa.

Svend Brinkmann placerer i denne bog en faglitterær tekst i en skønlitterær rammefortælling.

»På den måde har jeg både kunnet fortælle om og fremvise nogle af de fænomener og strukturer, der i mine øjne karakteriserer mennesket«, siger Svend Brinkmann.

»Og jeg håber, at den fiktive fortælling giver mod på at begive sig længere ind i det faglitterære manuskript, der jo indeholder et væld af henvisninger til videnskabsfolk, filosoffer og kunstnere«, siger han.

I HVAD ER ET MENNESKE? følger læseren den følsomme gut Andreas. Han har afsluttet 2.G og aftalt at bruge sommerferien i selskab med bedstemoren Anna. Planen er en dannelsesrejse med tog gennem Europa. Men bedstemoren bliver ramt af en livstruende kræftsygdom. Andreas må tage af sted på egen hånd, mens Anna følger med via Skype fra hospicet. Inden afrejsen udstyrer bedstemoren Andreas med et tykt, faglitterært manuskript i A4-sider, som Andreas læser i undervejs.

Første stop er Lascaux-hulerne i det sydvestlige Frankrig, der rummer 20.000 år gamle hulemalerier, nogle af de tidligste kunstværker i verdenshistorien. Siden går turen til Rom, Firenze, Prag (med en afstikker til Theresienstadt) og Berlin.

De seks hoveddele i bogen formidler hver et svar med undertema på spørgsmålet om, hvad et menneske er: Mennesket som dyreart (med forholdet til omverden som undertema), det fornuftige menneske (dannelse), det følsomme menneske (moral), det sociale menneske (ondskab), fremtidens menneske (lykke) samt det troende menneske (sorg).

Svend Brinkmann beskriver denne bog som et forsøg på at samle brikkerne fra hans seneste bøger, STÅ FAST, STÅSTEDER, GÅ GLIP og DET SØRGENDE DYR til en bog om menneskets væsentlige træk. Svend Brinkmanns egen fortolkning af projektet finder man i epilogen.

Bøger af Svend Brinkmann

Tilføj til ønskeliste

Hvad er et menneske

Svend Brinkmann

Tilføj til ønskeliste

Gå glip

Svend Brinkmann

Tilføj til ønskeliste

Ståsteder

Svend Brinkmann

Tilføj til ønskeliste

Stå fast

Svend Brinkmann

OM FORFATTEREN
Svend Brinkmann (f. 1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Forfatter til adskillige bøger, heriblandt bestsellerne STÅ FAST (2014), STÅSTEDER (2016) og GÅ GLIP (2017). Skriver klummer for Politiken og er en efterspurgt foredragsholder og radiovært.