Læs artiklen

Engang lagde Søren Jessen et profilbillede på Facebook af sig selv iklædt stiligt jakkesæt med slips og stående i vand til livet med et udtalt cool udtryk i ansigtet.

 

Det er et fantastisk billede. For det afslører noget om Sørens personlighed og om kilden til hans historier, som man ikke får mistanke om, når man først møder denne sympatiske, behagelige og i hvert fald relativt normale mand. Man aner ikke uråd, før man åbner en af hans bøger og begynder at læse. Søren er surrealist, fantast og fremtidsvisionær, og samtidig jordnær og hverdagsagtig. Når man hører ham fortælle om sine bøger, er man ikke i tvivl om, at han er en mand fuld af gode ideer, med en kæmpe nysgerrighed og fantasi, og med et særegent fortælletalent. Oven i det kommer så hans virtuose forvaltning af det danske sprog, denne ligefremme, rolige og underspillede stil, hvor ikke så lidt står skrevet mellem linjerne. Et lysende eksempel på netop det er det lille mesterværk Vildnis og tropehjelm.

I denne illustrerede kortroman viser Søren et unikt talent for at få tekst og billeder til at komplementere hinanden og med få ord fortælle en historie, der gør dybt indtryk på læseren. Og han viser, hvor langt han også er nået som illustrator, for ved siden af forfattergerningen er Søren Jessen en fremragende tegner og maler. Mange af Sørens historier er lidt skæve eller mærkelige, lidt som den jakkesætklædte forfatter i vandet. Til at begynde med lader de til at foregå i en almindelig verden. Men så sniger noget mystisk, uforklarligt sig ind.

Sørens fascination af fremtiden kommer til udtryk i mange af hans bøger, senest i en lille illustreret roman, Ørkenfeber (udkommer i2019). Her udforsker han en verden, hvor noget, vi i dag tager for givet og samtidig er helt afhængige af, pludselig er en knap ressource. Han tager os med til en tilsandet, udtørret verden, hvor et enkelt firma har monopol på at sælge vand. Det er i al sin enkelhed en frygtindgydende ide, fordi den ikke er helt urealistisk. Ørkenfeber er skræmmende aktuel efter den danske tropesommer 2018.

Fra en redaktørs synspunkt er Søren Jessen en fornøjelse at arbejde sammen med. Han er lydhør og konstruktiv, og han er en nørd og perfektionist, der aldrig vælger den nemme løsning: Ingen detalje er for lille til at blive vendt en ekstra gang, hvis det er nødvendigt. Men han kan også være iskold. Hvis jeg for eksempel kommer til at pibe lidt over, at slutningen på en af hans historier er lovlig abrupt, er der ikke hjælp at hente hos Søren. Han insisterer på, at læseren godt selv kan bruge sin fantasi til at forestille sig, hvad der sker efter sidste side. Og jeg må erkende, at hvis nogen kan slippe godt fra at lave temmelig åbne slutninger, er det Søren Jessen. For fundamentet i hans historier har han sørget for at bygge så stærkt, at læseren ved sidste side er klædt udmærket på til selv at bygge videre. 

Enhver forfatter drømmer om at se sine bøger ligge i stabler i boghandlernes vinduer og blive revet væk af ivrige læsere. Men selvom Sørens bøger ikke er af den slags, der er blevet kastet over boghandlerdiskene i tusindvis, kan han glæde sig over, at mange af hans bøger bliver trykt i flere oplag og læses af masser af børn landet over. Søren Jessen er nemlig et respekteret navn blandt lærere og skolebibliotekarer.

Og kan man egentlig ønske sig et bedre kvalitetsstempel end at være værdsat af netop dem, der bærer det største ansvar for at formidle god litteratur til danske skolebørn?

Når man har kendt Søren i to årtier, ved man også et par ting, som ikke har så meget med hans bøger at gøre. For eksempel at han er god til at danse. At han ikke er den, der går først hjem fra fester på Gyldendal. At han ikke ældes naturligt – selv i en halvhøj alder er han stadig temmelig drenget, både indeni og udenpå. Og man skal nok være ret heldig for at spotte Søren Jessen i slips og jakkesæt. Jeg tror, der skal noget i retning af en audiens hos dronningen til for at få denne mand til at iføre sig sådan et antræk. Medmindre han kan få lov at twiste det lidt ved at vade ud i Århusbugten og posere for en fotograf. Så ser det vel så tilpas surrealistisk ud, at denne skæve dreng ikke føler, han går på kompromis med sit image.

Kæmpe tillykke med prisen, Søren. Den er mere end velfortjent. Lad den være dig en opmuntring til at blive ved med at skrive gode bøger længe endnu.