Krimiforfatter Richard Osman

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Richard Osman: ”Det perfekte sted til et MORD”

Richard Osman, som i England er en kendt og elsket TV-vært, har slået alle salgsrekorder med sin første krimi TORSDAGSMORDKLUBBEN. Idéen kom, da han besøgte sin mor i en idyllisk seniorlandsby i det sydlige England.

Af: Marie Løntoft // Forfatterfoto: Penguin Books UK/04/10/2021

Hvordan fik du idéen til TORSDAGSMORDKLUBBEN?

I England er jeg kendt som TV-vært, men inderst inde har jeg altid ønsket at skrive en roman, og da jeg selv læser mange krimier, var det klart, at det var en krimi, jeg skulle skrive. Så flyttede min mor ind i en seniorlandsby i Sydengland, og jeg tog ned for at besøge hende. Det var et meget smukt sted, meget fredfyldt og stille, midt i det idylliske, engelske bakkelandskab. Og mens jeg var der, tænkte jeg med det samme, at dette vil være en fantastisk ramme for et mord. Og da jeg begyndte at tale med folk dernede – de var alle over 70 – tænkte jeg, at hvis der skete et mord her, så vil jeg vædde med at denne flok pensionister ville opklare det. Og det gav mig den første idé til historien om de fire pensionister, der mødes hver torsdag for at studere gamle, uopklarede drabssager for hyggens skyld – lige indtil et virkeligt mord finder sted i landsbyen. Samme aften som jeg havde været på besøg hos min mor, skrev jeg første kapitel i TORSDAGSMORDKLUBBEN.

3 GODE GRUNDE TIL AT LÆSE TORSDAGSMORDKLUBBEN
En virkelig original krimi med høj hyggefaktor og en god, klassisk mordgåde i stil med Inspector Morse og Kriminalkommisær Barnaby.



Fortællingen er fuld af varme og charme, og man kan ikke undgå at blive rørt af og vild med de fire livlige pensionister, der er bogens skønne hovedpersoner.



Bogen, der udkom i England sidste år, er den tredjebedst sælgende roman nogensinde i England, kun overgået af J.K. Rowling og Dan Brown. Og filmrettighederne er allerede solgt til Steven Spielberg.

Hvordan har din skriveproces været?

Faktisk skrev jeg bogen i al hemmelighed. Det gjorde jeg, fordi jeg er ret kendt i England, og jeg ville ikke have, at folk på forhånd havde alle mulige forestillinger om en bog, der kun bliver udgivet, fordi forfatteren er kendt fra TV, eller måske ville tro, at en anden skrev den for mig. Derfor arbejdede jeg hemmeligt på den i flere år. Jeg har stor respekt for krimigenren, og jeg ville være helt sikker på, at jeg havde skrevet så god en bog som overhovedet muligt, før jeg viste den til nogen. Først da jeg fik de første begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der nød bogen, begyndte jeg at tro på, at jeg havde gjort mig fortjent til en plads på hylderne.

Er du blevet overrasket over den store succes, bogen har fået?

Ja, responsen har været overvældende og en stor overraskelse. Salgstalle- ne har slået alle rekorder i England, og det er selvfølgelig dejligt, men her er jeg også en kendt person. Den store overraskelse for mig er, at bogen også er blevet en bestseller i USA, Tyskland, Sverige og mange andre lande, hvor de ikke ved, hvem jeg er, men blot har læst bogen og taget den til sig. Folk fra hele verden skriver til mig, at de elsker bogen – det er fantastisk.

Se ET UDVALG AF DE BEGEJSTREDE ANMELDSER HER
’Så klog og sjov. Forbandet god’’

- FORFATTER IAN RANKIN

 ’’En morsom og gribende fortælling

’’ - DAILY TELEGRAPH

 ’’En af årets herligste romaner’’

- DAILY MIRROR