Læs artiklen

Hvad skal vi med mennesker i en verden, hvor maskiner begynder at tænke?

Hvad skal vi med mennesker i en verden, hvor maskiner begynder at tænke?

I podcast-serien HVAD SKAL VI MED MENNESKER? stiller vi skarpt på spørgsmålet, hvad vi egentlig skal med mennesker, i en verden, hvor maskiner begynder at tænke.

Din bil kan køre af sig selv. Din højttaler i køkkenet fortæller dig, hvordan du laver lasagne. Reklamerne på internettet ved, hvad du vil købe, før du selv gør. Er du også i tvivl om, hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke dit liv?

I anledning af udgivelsen af bogen HVAD SKAL VI MED MENNESKER?, giver Peter Svarre i denne podcast-serie svar på nogle af vor tids største spørgsmål.

Episode 1: Magi, mekanik og maskinlæring – kunstig intelligens gennem historien

Kunstig intelligens har en lang historie, som er god at kende, hvis man skal forstå fremtidens udfordringer. I første episode kan du høre forfatter Peter Svarre læse højt af første kapitel af sin bog HVAD SKAL VI MED MENNESKER?, som handler om kunstig intelligens fra antikkens myter til vore dages lærende maskiner.

Lyt til episode 1 her.

Episode 2: Hvad er maskinlæring?

Maskinlæring er årsagen til, at vi de sidste årtier er begyndt at høre om biler, der kan køre af sig selv, sociale medier, der kan manipulere præsidentvalg og højttalere der ikke bare spiller musik, men kan føre intelligente samtaler. Hvis man vil forstå hvad kunstig intelligens er for en størrelse, er man også nødt til at forstå, hvad maskinlæring er og hvordan det fungerer.

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Lars Maaløe, Ph.D. i maskinlæring fra DTU og teknisk ansvarlig hos Corti, en dansk start-up-virksomhed, der arbejder med maskinlæring.

 Lyt til episode 2 her.

Episode 3: Dataetik og kunstig intelligens

Kustige intelligenser kan indsamle usandsynlige mængder af data, som de bruger til at blive klogere og dygtigere og mere præcise. Men måske også til at overvåge, intimidere og undertrykke?

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Christiane Vejlø, digital trend-analytiker og direktør hos Elektronista Medier.

 Lyt til episode 3 her.

Episode 4: Skæve kunstige intelligenser

I denne episode skal vi tale om kunstige intelligenser, der bliver skæve af data.

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Michael Birkebæk Jensen, som til daglig arbejder med kunstig intelligens hos konsulentvirksomheden KPMG.

Lyt til episode 4 her.

Episode 5: Kunstig intelligens og arbejdsløshed

Hvad skal vi egentlig med mennesker, når de kunstige intelligenser rykker ind på arbejdsmarkedet? Det er ikke nyt, at maskiner gør mennesket overflødigt. Det har vi set siden 1800-tallet, hvor maskiner har automatiseret flere og flere manuelle arbejdsprocesser. Men over de seneste årtier er de kunstige intelligenser blevet bedre til at løse helt nye, menneskelige opgaver. I dag har vi f.eks. kunstige intelligenser, der skriver journalistiske artikler, kan hjælpe virksomheder med at lave kundesupport, og som sorterer pakker og breve. Og lige om lidt har vi måske kunstige intelligenser, der kan køre lastbiler, og dermed gøre millioner af langtidschauffører arbejdsløse.

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Peter Ahrenfeldt Schrøder, som arbejder for Fagbevægelsens Hovedorganisation og er ekspert i erhvervspolitik, digitalisering og fremtidens arbejdsmarked.

Lyt til episode 5 her.

Episode 6: Kunstig Superintelligens

Kunstige intelligenser vil blive mange tusind gange klogere end mennesker og gør os alle overflødige. Eller gør de? Det er det store spørgsmål, som har optaget mennesker i århundreder. Allerede i 1800-tallet skabte Mary Shelley FRANKENSTEIN, om Frankensteins monster, der vendte sig mod sin egen skaber. I begyndelsen af 1900-tallet introducerede den tjekkiske forfatter Karel Capek verden for ordet robot i et teaterstykke, der handler om hvordan robotter overtager verdensherredømmet. Og i 1982 fik Ridley Scott os til at frygte for menneskelige overlegne replikanter i filmen Blade Runner, der rejste det eksistentielle spørgsmål om hvad det overhovedet vil sige at være menneske i en verden, hvor kunstige væsner både har intelligens, råstyrke og følelser.

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Ole Winther, professor på Københavns Universitet og DTU og som har forsket i maskinlæring i over 20 år.

Lyt til episode 6 her.

Episode 7: Etik og kunstig intelligens

Hvad sker der, når maskiner begynder at skulle træffe etiske beslutninger? Det kan være den selvkørende bil, der i en nødsituation skal beslutte, om den skal køre ind i en børnehave eller en gammel dame i rullestol. Det kan være den autonome, militære drone, som beslutter sig for at dræbe en eftersøgt terrorist, selvom det koster 200 uskyldige mennesker livet. Eller det sociale medie som vælger udelukkende at vise dig positive opdateringer fra dine venner, fordi det gør dig gladere og får dig til at blive længere og kigge på flere reklamer.

I takt med at kunstige intelligenser bliver mere og mere intelligente, bliver de også i stand til at træffe beslutninger, som griber ind i menneskers liv. Det kan være små ting, som den musik vi lytter til og de film, vi ser, men det kan også være spørgsmål om liv og død.

Vært: Peter Svarre, forfatter til HVAD SKAL VI MED MENNSKER?

Gæst: Malene Holck Hempler, filosof, kommentator, foredragsholder og ekspert i etik.

Lyt til episode 7 her.

FIND BOGEN HER:

Tilføj til ønskeliste

Den perfekte storm

Peter Svarre