Mindeord om Troels Kløvedal

Mindeord om Troels Kløvedal

Troels Kløvedal er død i en alder af 75 år. Hans redaktør gennem mange år, Johannes Riis, har skrevet disse ord til minde om søfareren, historiefortælleren og kaptajnen.

Troels Kløvedal bragte et friskt pust ind på Gyldendal dengang sidst i halvfjerdserne, og der var alle gode grunde til, at hans bøger snart blev spredt vidt og bredt blandt efterhånden hundredtusindvis af læsere: Troels udlevede de drømme, mange gik og drømte i den daglige trummerum på kontorer og i fabrikshaller; han levede livet og oplevede med alle sanser åbne, og han kunne fortælle om alt det, han så og hørte, så det var, som om man selv var til stede, lige mens det skete.

Troels´ baggrund var broget: Hans barndom havde ikke været nogen dans på roser; hans forældre blev skilt, før han kom i skole, han kom på børnehjem og i familiepleje; hans mor døde ung, og skolevæsenet kom han aldrig på god fod med. 

Alt dette lod han sig aldrig slå ud af. Han var i besiddelse af en helt enestående livsduelighed, han var ukuelig, og hans nysgerrighed og altomfattende videbegær, hans appetit og mod på livet, hans tillidsfuldhed drev ham af sted og satte ham i forbindelse med mennesker, som så muligheder i ham og ville ham det godt.

Han blev hjulpet på vej, og han blev ved med at mene og tro, at alt er muligt, og det gav verden ham kun ret i. Den stod ham åben, han var hurtig til at gribe de muligheder, der bød sig, og han tog for sig af retterne; han levede livet, han elskede verden og alt, hvad der var i den, ikke mindst kvinder og bøger; det fandt han tidligt ud af, og da det gik op for ham, at vandet var hans rette element, var hans skæbne beseglet: Han blev sømand, han blev konge af Nordkaperen og besejlede de syv have med unge og ældre, udsatte og velbjærgede, gjorde skibet til et verdensomsejlende socialt eksperiment, hvor han rådede og regerede, og hvor mennesker med vidt forskellig baggrund fik oplevelser og erfaringer for livet; han læste og satte sig ind i alverdens ting, og han skrev bøger og rejste land og rige rundt fra forsamlingshus til kongreshal for at fortælle om dem for fulde huse, han begyndte også at lave film, og hans begejstring for både livet og hele verden slog igennem i alt, hvad han havde med at gøre.

Troels blev hårdt ramt af sygdom; men heller ikke den fik lov til at slå ham ud. Han bevarede til det sidste sin glæde ved livet og en oprigtig taknemlighed over alt, hvad der var blevet ham til del. Og han var ikke i tvivl: det var både hele verden og en stor og dejlig familie.