Læs artiklen

32 år efter hans død: Michael Strunge-poesi i nyt mix

32 år efter hans død: Michael Strunge-poesi i nyt mix

I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning udgives MIN KROP ER TUNG AF DRØM – digte i udvalg ved forfatteren Caspar Eric. Han fortæller her om Strunges poesi og om bogen.

Hvorfor er det relevant at udgive et nyt Strunge-udvalg nu mere end 30 år, efter at Michael Strunge døde?

»Det er altid relevant at læse poesi på tværs af tid. Men derudover mener jeg, at mange af de temaer, Michael Strunge arbejder med i sin poesi, er blevet aktuelle igen. Jeg tænker på manges følelse af hverdagsmeningsløshed og tabt fremtid, jeg tænker på umuligheden af de store fællesskaber, der ikke er streamingtjenesternes, og så tænker jeg på en særlig kynisme i politik og følelser. Strunges digte viser ikke bare disse følelser, de forsøger også at åbne op for at tænke verden på en anden måde og på at transformere melankolien til handling og drømmen om et bedre samfund. For mig at se er det kunstens væsentligste opgave lige nu«, siger Caspar Eric og fortsætter:

»At Michael Strunge er vendt tilbage som et referencepunkt i den danske poesi, tror jeg, har at gøre med, at patossen er vendt tilbage, og at der på den ene side er kommet en hård direkthed ind i poesien, men også en desperat fantasifuldhed og kompromisløshed. Det har noget med kunstens rolle i forhold til samfundets udvikling at gøre, men jeg tror ikke, at det har noget som helst med fascination at gøre. Jeg tror i højere grad, det er knyttet til en følelse af, at kunsten fandeme er nødvendig, og at den gerne må gøre ondt – og med det mener jeg ikke, at man ikke kan grine imens – og det er jo meget strungesk«.

Apropos bogens titel: Du har tidligere sagt, at den måde, krop og drøm er flettet sammen på i Strunges forfatterskab, er fuldstændig grundlæggende, men også noget, der på en måde er forsømt lidt i læsningen og i samtalen om ham. Kan du uddybe det?

»Når Strunge insisterer på behovet for at kunne drømme igen, eller når hans digte hvirvler ud og bliver visionære, er der en tendens til, at vi tænker, at dette er noget, der står i modsætning til det fysiske og til hverdagen. Men hos Strunge handler drømmene næsten altid om, at kroppen skal overskride sig selv, at den skal blive friere og i stand til at indgå i andre forbindelser med verden og hverdagen. Kroppen er både drømmenes stof og arena, og det, som drømmene skal hjælpe os til, er også at lægge mærke til de kroppe, som vi alt for nemt glemmer, findes«.

Hvordan kommer det til udtryk i MIN KROP ER TUNG AF DRØM?

»Det kommer helt konkret til udtryk i digtene. Men jeg har også forsøgt at bygge bogen op som en drømmende krop, som noget organisk og som noget, der følger både drømmenes associative logik samtidig med, at det hænger sammen. Det er en bog, der overskrider kronologi eller temaer for at lave nye forbindelser mellem teksterne«.

Patos, digterromantik og narcissisme har været knyttet til Michael Strunge og hans forfattergeneration. Hvad tænker du om det?

»Det er præcis den læsning af Strunge, jeg gerne vil gøre op med. Det betyder ikke, at de ting ikke findes. Men jeg tror, de ting er nødvendige. Det er også åbenlyst i dag, at når nogen snakker om store visioner og om drømme og om fællesskaber, så bliver disse mennesker ofte kaldt teenagede og naive, men jeg vil gerne slå et slag for vores evne til denne naive tro på poesien og på, at vi kan forandre verden. Jeg synes, vi skal være meget mere skeptiske både over for sikre politikere og sikre digtere«.

Michael Strunge var 20 år, da han debuterede som forfatter i 1978. Han nåede at skrive 11 digtsamlinger, inden han døde 9. marts 1986 i en alder af 27 år.