Læs artiklen

Kolibri - en lille, men betydningsfuld gave

Kolibri - en lille, men betydningsfuld gave

Overrask en du holder af med en lille, men betydningsfuld gave i vores nye miniserie Kolibri. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Gyldendals Kolibri-serie er også mindre end de fleste bøger - men vi garanterer stærke emner skrevet af store forfattere.

JUL af H.C. Andersen

„Juleaften … Jeg må se juletræet, glæde mig over børnenes glæde, se de ældre blive børn igen.”

For H.C. Andersen fremstår den danske jul stærkest, når han er udenlands. I fantasien stråler juletræerne om kap med de blussende kinder og julestemningen breder sig overalt i det danske land. Julen er fuld af glæder og sorger hos H.C. Andersen – også i tre af hans bedste julefortællinger, der aldrig går af mode.

DRØMME af Troels Kløvedal

„Jeg faldt og faldt, jeg drømte, at jeg druknede uden at dø og jeg var lykkelig.”

Drøm og virkelighed er ikke modsætninger, men nærer hinanden og smelter endda sammen, når Troels Kløvedal er til søs på Nordkaperen. Troels Kløvedal har fulgt sine drømme – og minder os med sin smittende eventyrlyst og overvindende fortælleglæde om at følge vores egne.

PENGE af Tove Ditlevsen

„Hæv dem, siger jeg, og køb lakrids for dem alle sammen!”

Penge betyder så meget – for trygheden, familie og barndom – men det opdager man nok først rigtigt, når man ikke har dem. Tove Ditlevsens værker efterlader læseren med en rigdom, der intet har med penge at gøre.

ÆGTESKAB af Karen Blixen

„Deres fjerne, uopnåelige paradis var nedsteget til jorden … med morgenkaffe og aftente, med heste og hunde, med svingende hølæs og tordenbyger og regnbuer.”

Karen Blixen skrev symbolske fortællinger med menneskers skæbne og livshistorie som det absolutte omdrejningspunkt. Vi kan alle blive klogere på os selv og på livet – og måske på ægteskabet – ved at læse Karen Blixen.

STORBY af Søren Ulrik Thomsen

„Hvad der får mig til at føle et håb, både for denne verden og for den kommende, er at spadsere ned ad en festligt støjende storbygade.”

Kolossal, kompleks og kompakt, sådan skal en rigtig storby være ifølge Søren Ulrik Thomsen. Storbyen er der, hvor man kan fare vild. Storbyen findes i New York, den findes i minderne fra Søren Ulrik Thomsens ungdom, og den findes som en rød tråd i hans forfatterskab.

Find alle bøgerne i Kolibri-serien her:

Tilføj til ønskeliste

Om Drømme

Troels Kløvedal

Tilføj til ønskeliste

Penge

Tove Ditlevsen

Tilføj til ønskeliste

Ægteskab

Karen Blixen

Tilføj til ønskeliste

Storby

Søren Ulrik Thomsen

Tilføj til ønskeliste

Jul

H.C. Andersen