Læs artiklen

Kim Leine: Jeg kender ondskabens banalitet

Kim Leine: Jeg kender ondskabens banalitet

Forfatteren Kim Leine er med DANSK STANDARD aktuel med en mørk fortælling om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden.

Med sin ottende roman bevæger Kim Leine sig ind på et nyt spor i sit forfatterskab, for DANSK STANDARD er hans første bog i horror-genren. Her bliver en grum fortid ved med at forfølge manden E og hans søster, lægen Mette, uanset hvordan de prøver at stoppe den. 

Kim Leine fortæller: 

»Det har været både sjovt og frustrerende at skrive i en ny genre. Modsat mine tidligere bøger har der ikke været noget research i det. Det var faktisk dejligt. Men det er den roman, jeg har kæmpet plotmæssigt mest med. Når der sker overnaturlige hændelser, skal det, der foregår, nemlig virkelig hænge sammen, så man kan følge med, selv om der sker noget helt usædvanligt«. 

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Dansk standard

Kim Leine

Inspirationen til historien fik Kim Leine igennem en stemme, ”der havde meldt sig”, som han beskriver det. Stemmen tilhørte manden E. 

»Som forfatter hører man stemmer. Det må man gerne. Og E ville ikke gå væk. Når man ikke kan skille sig af med en stemme, må den med i en bog. Så det gik jeg i gang med, selv om jeg ikke havde nogen historie i begyndelsen. Bare stemmen«. 

Det blev til DANSK STANDARD, hvor ondskaben materialiserer sig i form af bl.a. en uhyggelig hund med menneskelige egenskaber og en afdød onkel.

»Jeg kender ondskabens banalitet og ved, hvor traumatiserende den kan være. Det er en erfaring, jeg har fra min egen opvækst. Ikke at dette er mere om min historie og de overgreb, min far begik mod mig, for det er ikke noget, der plager mig i dag. Så jeg har ikke skrevet denne historie for at få vendt noget mere i mig selv. Men det interesserer mig, hvad man skal gøre ved ondskab. I Hollywood ville man skyde den, men det kan man ikke i den virkelige verden. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til den. Skal vi konfrontere ondskaben eller vende ryggen til og fokusere på det gode? Det er også det, min roman handler om«, siger Kim Leine.

Han har givet sin bog titlen DANSK STANDARD, fordi det er der, manden E arbejder med at standardisere og altså holde styr på størrelsen af det meste, mens hans privatliv bliver stadig mere ude af kontrol.

Find alle Leines bøger her

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Dansk standard

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Rød mand/sort mand

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Kalak

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

De søvnløse

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Skovpigen Skærv

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Afgrunden

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Tunu

Kim Leine

Tilføj til ønskeliste

Valdemarsdag

Kim Leine

KIM LEINE, f. 1961 i Norge. Kom til Danmark som 17-årig. Han er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i Grønland i 15 år, inden han i 2004 vendte tilbage til Danmark. Debuterede som forfatter i 2007 med erindringsromanen KALAK. Han har siden udgivet seks romaner, bl.a. bestsellerne PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012) og RØD MAND/SORT MAND (2018), der er de første to bind i en historisk trilogi om danskere og grønlændere. PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN blev Kim Leines internationale gennembrud og er udkommet i foreløbig 23 lande. For sine bøger har Kim Leine modtaget bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, De Gyldne Laurbær, DR Romanprisen, Politikens Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris og Kronprinsparrets Kulturpris.

Artikel

Hvis man arver sin fars udseende ... arver man så også hans selvmord?

Da Mikkel Frey Damgaard blev 38 - den alder hans far havde, da han tog sit eget liv - indså han, at han var nødt til at nærme sig sin families fortid for at få en fremtid. Detektivarbejdet foreligger nu i form af den personlige fortælling SØRGEKÅBEN.

Læs mere