Morten Münster Jytte vender tilbage





Morten Münster: »Du er nødt til at være tålmodig, ydmyg og uambitiøs, hvis du vil have en chance«

Morten Münster er tilbage med opfølgeren til JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG. Og han er mere veloplagt end nogensinde. I sædvanlig humoristisk skrivestil leverer han i JYTTE VENDER TILBAGE en praktisk guide til at lykkes med at skabe forandringer.

JYTTE VENDER TILBAGE er en selvstændig opfølger i den forstand, at den sagtens læses, uden at man har læst den første. Og når Jytte er med igen, er det fordi, arbejdet ikke er gjort færdigt.

»Bogen vil vise, hvordan vi kan skabe forandringer langt hurtigere, end vi normalt er i stand til. Den vil vise, hvordan vi sikrer høj motivation og engagement blandt medarbejdere og kunder. Den vil vise, hvordan vi forenkler vores processer og organisationer, og at alt dette faktisk kan lade sig gøre, samtidig med at vores arbejdsmiljø bliver bedre«, lyder det fra Morten Münster, »og hvis du hører til de kyniske, der kun er ude efter hurtige resultater, må du altså lære at leve med, at folk bliver gladere undervejs i processen«.

Anmelderne elsker bogen!

I JYTTE VENDER TILBAGE forklarer og illustrerer Morten Münster de principper, der skal skal i anvendelse for at skabe reelle forandringer. Og eftersom de er principper, kan de sådan set bruges overalt, siger Morten Münster, sundhed, parforhold, økonomi, opdragelse.

»Det er helt op til dig. Du ved selv, hvad du godt kunne tænke dig at forandre. Denne bog hjælper dig med at gøre den tanke til handling«, siger han.

Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, når det handler om forandring.

I bogen finder du blandt andet ud af:

- Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt

- Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede

- Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment)

- Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’

- Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet

- Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøs

Tre paradokser er helt centrale i JYTTE VENDER TILBAGE: Hvis du vil forandre mere, skal du forandre mindre. Hvis du vil skabe mere motivation, skal du skabe mindre motivation. Og: Hvis du vil skabe store forandringer, skal du satse på de små.

»Du er nødt til at være tålmodig, ydmyg og uambitiøs, hvis du vil have en chance«, siger Morten Münster.

OM FORFATTEREN Morten Münster (f. 1980). Rådgiver inden for adfærdsdesign, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet to bestsellere om adfærd: Personlig indflydelse (2013) og JYTTE FRA MARKETING ER DESVÆRRE GÅET FOR I DAG (2017). Morten Münster arbejder med at implementere adfærdsdesign i danske og globale virksomheder - herunder Novo Nordisk, Nordea, Adidas, Leo Pharma, NATO, Siemens og en lang række offentlige organisationer og interesseorganisationer. Derudover er han fast skribent for Børsen, hvor han i sin populære blog skriver om adfærd.
 
Jytte vender tilbage

Jytte vender tilbage

Morten Münster er tilbage med opfølgeren til Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Og han er mere veloplagt end nogensinde. I sædvanlig humoristisk skrivestil leverer han i Jytte vender tilbage en praktisk guide til at lykkes med at skabe forandringer. 

En af bogens centrale pointer er, at de fleste organisationer lider af forstoppelse. Der ryger en masse ind, men der kommer ikke særlig meget ud. Jytte vender tilbage er sveskejuicen, der sætter gang i systemet.

Proppet med hverdagseksempler sætter han fingeren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, når det handler om forandring.

I bogen finder du blandt andet ud af

  • Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt
  • Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede
  • Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment)
  • Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’
  • Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet
  • Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøs

Bogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.