Læs artiklen

Inspiration fra forfatter Joy Lieberkind: Sådan kan NÅR MAN KALDER PÅ DØDEN bruges på mellemtrinnet

Inspiration fra forfatter Joy Lieberkind: Sådan kan NÅR MAN KALDER PÅ DØDEN bruges på mellemtrinnet

Romanen NÅR MAN KALDER PÅ DØDEN er en stærk fortælling om to søstre. En lille og en stor, en syg og en rask, en elsket og en måske knapt så elsket? 

Sammen med skyggebarnet Katrine oplever læseren på nærmeste hold frustrationerne, sorgen og de forbudte følelser, der fylder i en søskende til en alvorligt syg søster. Romanen har til trods for sine blot 160 sider betragtelig substans og er oplagt som værklæsning på 4.-6. klassetrin. Joy Lieberkind er kendt i skoleverdenen som både læremiddelforfatter og lektor i dansk på læreruddannelsen, men nu kan Lieberkind også kalde sig romanforfatter. 
Læs her Joy Lieberkinds egne tanker om NÅR MAN KALDER PÅ DØDEN – og forslag til arbejdet med romanen i dansk på mellemtrinnet.

Ødelæggende forskelsbehandling
Da jeg skrev Når man kalder på døden, var det vigtigt for mig at vise, hvor smertefuld og ødelæggende forældres forskelsbehandling af deres børn kan være. Uanset hvor grimt det må være at kigge på, så findes der forældre, som af forskellige årsager ikke viser deres børn den samme kærlighed, og det sætter sine spor hos det barn, der føler sig uelsket. Det er ikke sikkert, at disse forældre vil vedkende sig, at de gør forskel, eller overhovedet er klar over det, men det er sikkert, at barnet mærker det. 

Når man kalder på døden er inspireret af egne barndomsoplevelser, men også andres fortællinger, og det er min erfaring, at det kan være svært at lave om på forældre og få den kærlighed, man savner. Det er netop hovedpersonen Katrines udfordring: At få mor og far til at give hende den kærlighed, hun higer efter. Men hvad nu, hvis det ikke sker? Kan man finde kærligheden andre steder end hos forældre, der intet magter?

 

Flere fortolkningsmuligheder
Når man kalder på Døden tager fat på nogle svære temaer som døden, søskendejalousi, at føle sig uelsket og tænke grimme, forbudte tanker, temaer, der kan være svære at håndtere og derfor er vigtige at tale sammen om. Bogen rummer flere fortolkningsmuligheder, så læsningen bør ikke have til hensigt at lede frem mod et bestemt svar, men være det sted, hvor eleverne sammen kan drøfte deres tolkninger – og måske blive lidt klogere på sig selv og hinanden. 

Et godt udgangspunkt
Dialogisk læsning er kendt for at være en velegnet metode til at udvikle elevernes ordforråd og generelle sproglige kompetencer, men metoden egner sig også godt til at få eleverne til at engagere sig i litteraturen og skaber et rum, hvor der er plads til at tale sammen om den. Eleverne har mulighed for at byde ind med undren og tanker og dele dem med hinanden. Metoden består af en tredelt proces med fokus på samtale både før, under og efter læsning, hvor lærerens oplæsning af bogen danner grundlag for samtalen.  Ved romanlæsning er det en god idé at læse et kapitel ad gangen og tale med eleverne undervejs. 

 

Før læsning:
Før læsning af første kapitel kan klassen tale om bogens forside og bagside og titel. 
Hvad tænker I, at bogen handler om? Hvilken stemning fornemmer I? 
Hvad sker der mon, når man kalder på Døden? Prøv at færdiggøre sætningen, og sammenlign jeres svar.
Før læsning af de næste kapitler kan eleverne genfortælle to og to, hvad der skete i forrige kapitel, og gætte ud fra kapiteloverskriften, hvad der mon nu kommer til at ske.

Under læsning:
Læs et kapitel højt for eleverne af gangen. Følg elevernes nysgerrighed, og tag jer tid til at tale om det, der optager eleverne eller undrer dem. Tal evt. om svære ord. 

Efter læsning:
Efter læsning af de enkelte kapitler kan klassen fx tale om:
Hvad synes I, er det vigtigste i dette kapitel?
Hvorfor handler personerne (mor, far, Katrine og Marie) mon, som de gør? Hvad føler de? Kan I forstå, at de handler eller føler, som de gør?
Hvad tænker I om det, der sker? 
Hvilken stemning er der i kapitlet? 
Hvad lagde I særligt mærke til? Hvad undrede jer?
Symboler: Sommerfuglen og dukken. Hvad forbinder I med dem? Hvilke tanker/associationer får I? 
Det fantastiske/realistiske: Er Døden virkelig, eller kan han et billede på noget? Hvad tænker I? 
Hvad tror I, at der nu kommer til at ske i historien?
Efter endt læsning af romanen, kan klassen tale om:
Hvad var de vigtigste temaer i bogen?
Hvad gjorde størst indtryk på jer?
Hvordan ender bogen? Hvad tænker I om slutningen?
Hvordan vil det mon gå med Katrine? Hvad får jer til at tænke det?
Hvad med Katrines mor og far? Hvordan vil det gå med dem?