Læs artiklen

Hvert 5. barn stressramt: Hjælp dit barn til større ro med fem gode læseråd

Hvert 5. barn stressramt: Hjælp dit barn til større ro med fem gode læseråd

Verdenssundhedsorganisationen WHO har forudset, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020 – også for børn! Statistikker fra Stressforeningen bekræfter desværre dette. Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress. 

Læsning giver indre ro 
Manglen på fokus er en trussel mod børns evne til at fordybe sig og skabe indre ro. Børn skal helst ikke gøre flere ting på samme tid. De skal lære at monotaske, dvs. fokusere på en enkelt ting ad gangen. Multitasking er i virkeligheden slet ikke flere gøremål på én gang, men blot hjernen der hyppigt skifter fokus. Og det er usundt og stressende. 
Læsning er i høj grad monotasking. I hvert fald når vi taler om dybdelæsning uden forstyrrelser. Forskning har vist, at uforstyrret læsning i blot 6 min., reducerer stressniveauet med hele 60% - målt via kropsscanninger, hvor læsning gjorde både åndedræt, plus og hjerterytme mere roligt. 

Børn der hurtigt keder sig 
Monotasking – og dybdelæsning – kan imidlertid være en vanskelig disciplin. Forskellige distraktioner påberåber sig konstant børnenes opmærksomhed, og da hjernen er plastisk, hvilket vil sige formbar og påvirkelig – retter den sin opmærksomhed mod dét, der kalder på den. Jo mere børn f.eks. vænner sig til – og deres voksne tillader – altid at have gang i flere ting, des mere oplever de et behov for at blive distraheret. Hvis det dominerende medie fremmer hurtig, overfladisk multitasking, f.eks. en tablet med korte videoer og spil, resulterer det i børn, der hurtigt keder sig og skifter aktivitet. Altså børn der multitasker. 

Skab rammer for dit barns læsning 
Hvis vi ønsker, at vores børn – og vi selv – skal blive bedre til at fokusere, finde indre ro og fordybelse i langsomme aktiviteter som dybdelæsningen jo er, så skal vi skabe en ramme for dette. Det kræver, at vi træffer nogle værdibaserede og krævende valg: 

- Vær et godt eksempel og læs selv. Dit barn gør ikke det, du siger, men det du gør. Barnet må godt se dig læse store, tykke voksenbøger. Voksne skal anspore de gode læsevaner. 

- Hyggestund med højtlæsning. Når den voksne læser højt, skabes et intimt rum med nærvær og alle sanser i brug. Desuden styrkes dit barns sproglige kompetencer. Drop endelig ikke højtlæsningen til trods for at barnet selv kan læse. Læs mere om højtlæsning hér: Derfor er det en god idé at læse højt for sine børn 

- Skab en offline oase og sluk alle digitale devices. Læs samtidig! 

- Læs mindst 20 minutter dagligt. Gode vaner skabes ved gentagelse. 

- Giv dit barn adgang til bøger. Besøg jævnligt boghandlere og biblioteker. Bøger giver børn lyst til at læse.  

Hvilke bøger til hvilke børn? 
Er dit barn ved at knække læsekoden, eller er det netop sket? Det kan for børn godt virke som en brat omvæltning at lære at læse selv. Det er vigtigt, at dit barn kan lide bogen og har en rar oplevelse med at læse. 

Er du på udkig efter gode bøger til børnenes læsestart, kan den populære serie Dyrevenner anbefales. Dyrevenner indeholder sjove historier til børn, der elsker dyr – og som har knækket læsekoden og nu skal opleve læseglæde og læselyst. Bøgerne er inddelt i otte små letlæste afsnit og med rigtig søde illustrationer. I hver bog er der desuden opslag med oversigter over f.eks. hesteracer, kaninracer, griseracer og skovens dyr og planter. Bagerst i bogen er der tre gode læseråd med til forældrene.  

9 til 11-årige børn er generelt meget begejstrede for bøger med mange illustrationer. Læs mere her: Derfor vil dit barn elske en graphic novel og Da min søn valgte bogen, men også bøger hvor computere og gaming indgår tiltaler denne gruppe Sådan får du dit computerspillende barn til at læse mere