Læs artiklen

NÅR SANDHEDEN IKKE ER TIL AT LEVE MED

NÅR SANDHEDEN IKKE ER TIL AT LEVE MED

HVAD INGEN VED er Anne Cathrine Bomanns første ungdomsroman, og forfatterens baggrund som psykolog skinner tydeligt igennem. Samtidig med at romanens karakterer er komplekse og ægte, kredses der om filosofiske temaer, tabuer, menneskets skyggesider, rigtigt og forkert. HVAD INGEN VED er oplagt som værklæsning i 8.-10. klasse, hvor romanen uden tvivl vil både røre, ryste og ruske elever såvel som dansklærer.

HVAD INGEN VED er en gribende og modig fortælling om to brødre i et hus fuld af hemmeligheder, om familie og venskab, og om at måtte skjule, hvem man er. 
Imse går i 7. klasse, bliver hver dag enten mobbet eller ignoreret. Han er anderledes end sine jævnaldrende og har altid været det – og så savner han sin far mere end noget andet. Jonas er Imses halvstorebror. Han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder nu som træner i den lokale bordtennisklub, hvor han drømmer om at vinde danmarksmesterskabet med klubbens unge talent. Men jo mere tid Jonas bruger med sin 11-årige spiller, jo mere forvirret bliver han over sine følelser for ham, og efterhånden tvinges han til at se sig selv i et nyt, chokerende lys.

Læs hvad forfatteren ANNE CATHRINE BOMANN selv siger om skabelsen af HVAD INGEN VED:

Mine bøger starter som regel med ideen om en karakter. Et menneske, som interesserer mig, og som jeg har lyst til at lære bedre at kende. I HVAD INGEN VED var det forestillingen om Jonas, en livsglad, vellidt ung mand, hvis tilværelse pludselig tager en helt uventet drejning, som fik mig i gang. For hvordan mon det er at opdage, at man er tiltrukket af et barn, når man samtidig er helt klar over, hvor forkert det er? Hvor langt tillader man sin lyst at drive sig ud ad det spor, inden man stopper, og hvordan lever man videre med sig selv, hvis man må erkende, at man faktisk tilhører en af de mest forhadte grupper i vor tid? De pædofile?
Men jeg havde ikke skrevet længe om Jonas, før hans lillebror Imse dukkede op og krævede at få sin historie fortalt også. Og selvom Imses kamp på nogle måder er mere afdæmpet end Jonas’, endte den med at blive mindst lige så vigtig for mig. Det er en fortælling om at stå uden for fællesskabet, om ensomhed og længslen efter at blive set og forstået, og det er nogle emner, mange af os har haft berøring med gennem tilværelsen. Jeg kender den i hver fald selv, følelsen af nogle gange at stå uden for og drømme om at komme ind i et fællesskab, der bare ikke vil åbne sig. 

En særlig verden
Sport fylder en del i HVAD INGEN VED, og jeg har selv, præcis som Jonas, spillet bordtennis, fra jeg var 9-10 år gammel. Det har været sjovt for mig i denne her skriveproces at dykke tilbage i minderne om den særlige verden, som sådan et sportsfællesskab er, med den unikke jargon og måde at være sammen på, som følger med. Det er selvfølgelig et fællesskab, hvor det fysiske fylder meget, og hvor min erfaring er, at man kommer meget tæt på hinanden. Måske fordi man ses så ofte – i en lang periode af mit liv brugte jeg mange flere vågne timer nede i den grønne hal i Hillerød end på mit værelse derhjemme – og nok også fordi man bliver presset ud i nogle særlige ekstremer både til træning og i kamp. Man bliver fysisk udmattet, når ens træner forlanger, at man giver sig fuldt ud, vred eller ked af det, når man taber, og euforisk, når man mærker, at et nyt slag virkelig begynder at sidde, og på den måde får man set nogle sider af sig selv og sine medspillere, der kan være skjulte for eksempelvis ens klassekammerater eller familie. Er man en dygtig og seriøs spiller, kan man desuden komme ret tæt på sin træner, og derfor virkede netop den relation som et godt udgangspunkt for de ting, jeg gerne ville udforske i HVAD INGEN VED. Desuden fungerede det bare godt for mig i skriveprocessen at bruge et miljø, jeg kender så indgående. Havde jeg i stedet gjort Jonas til fodboldspiller, havde det krævet en masse research at få den verden ind under huden på samme måde. 

Relationer driver handlingen frem
Nogle af de andre temaer, der har fået plads i bogen, er relationerne til venner og familie, og de er bestemt ikke uproblematiske. Imse savner sin travle far helt vildt, uden at faren aner det; Imse og hans mor er meget forskellige og bakser med at forstå hinanden, og efterhånden, som Jonas bevæger sig længere og længere ud over kanten, oplever han for første gang ensomheden ved ikke at kunne dele sine problemer med dem, han elsker. På den måde bliver han mere og mere usynlig og lukket, efterhånden som bogens handling skrider frem, mens Imse modsat træder i karakter og begynder at blive den, han er. Det sker især gennem det gryende venskab med klassekammeraten Zahria, og på den måde er det i høj grad relationerne, der driver bogens handling frem. 

Vilde idéer og problematikker
Er der noget, man som forfatter ikke kan skrive om? Det synes jeg faktisk ikke. Kunst, herunder litteratur, giver os muligheden for at udforske vilde ideer, belyse problematiske forhold og i det hele taget være nysgerrige på verden, og den mulighed må hver enkelt af os så forvalte efter bedste evne. Hvis først visse ubærlige eller politisk ladede emner bliver forbudte at skrive om, tror jeg, både vi og litteraturen bliver fattigere. 
Når det så er sagt, har jeg selvfølgelig overvejet, om jeg risikerede at støde nogen eller ligefrem at blive taget til indtægt for en blåstempling af pædofili ved at skrive HVAD INGEN VED. Det er en af grundene til efterordet bag i bogen, hvor jeg giver læseren et par tanker med på vejen. Her prøver jeg bl.a. at forklare, hvorfor det kan give mening at hjælpe unge som Jonas med pædofile tanker for på den måde at forebygge potentielle overgreb på børn. 
Men for mig er det her ikke en bog om pædofili, det er en bog om Jonas og Imse med alt, hvad de indeholder. Og selve pædofilitemaet kan jo være en indgang til at tale om eksempelvis det at have hemmeligheder for sine nærmeste, svær seksualitet, etik og moral og meget andet, og på den måde er det mit håb, at bogen vil åbne op for nogle spændende samtaler og ad den vej få lov til at folde alle sine tematikker ud. 

OM ANNE CATHRINE BOMANN
Anne Cathrine Bomann, født 1983, er uddannet psykolog og arbejder som psykolog og forfatter. Hun er desuden tidligere professionel bordtennisspiller og har blandt andet vundet DM 12 gange. Netop bordtennis har en central rolle i HVAD INGEN VED.
Anne Cathrine Bomann debuterede med digtsamlingen HJEMLØS som 15-årig i 1999, der blev efterfulgt af FALD i 2004. Debutromanen AGATHE udkom i 2017 er blevet solgt til 17 lande.

 

BØGER AF FORFATTEREN

Tilføj til ønskeliste

Hvad ingen ved

Anne Cathrine Bomann