Læs artiklen

Hella Joof: Jeg vil grundlæggende gerne hjælpe folk med at få et bedre liv

Hella Joof: Jeg vil grundlæggende gerne hjælpe folk med at få et bedre liv

Hella Joofs nye bog, DAGE MED MILDHED, MODGANG OG MIRAKLER er en moderne almanak med alle de vigtige mærkedage, du ikke kender endnu.

Vi kender alle påskedag, Grundlovsdag og arbejdernes internationale kampdag. Men husker du at fejre brasesammen-dag? En ting ad gangen-dag? For slet ikke at tale om gøglerdag, krænkelsesdag og fuld og lesbisk-dag?

Garanteret ikke, men det gør du, når du har læst Hella Joofs almanak om dage, hvor alt lykkes og dage, der går i kluddermor. Dage med mirakler i trængsel og dage, hvor man får forkølelsessår inden en afgørende date.

Det er den slags dage, Hella Joofs almanak DAGE MED MILDHED, MODGANG OG MIRAKLER handler om.

Undervejs lærer du afgørende livsvisdom, som at kroppen måske nok er et tempel, men også noget af en tilbygning at slæbe rundt på. At din familie gør det så godt, de kan. Præcis som du. 

Du lærer, at hvis du tit er skuffet, er det ikke sikkert, at det er fordi livet og universet og andre mennesker har rottet sig sammen mod dig. Måske skal dine ønsker og dine muligheder kalibrere. Og at det er helt okay at tage en bitterdag, hvor du er vred på verden, og en tox-dag, hvor du drikker som et hul i jorden, ryger mentholcigaretter, spiser bland-selv-slik og ser insta-stories, mens du er på WC.

Præcis som forgængeren, PAPMACHÉ-REGLEN, er DAGE MED MILDHED, MODGANG OG MIRAKLER sjov, men ikke for sjov.

»Jeg vil grundlæggende gerne hjælpe folk med at få et bedre liv, fordi jeg selv så tit har haft brug for hjælp. Og så forsøger jeg i bogen på min halvstuderede, halvspirituelle måde at gå foran med et godt – og nogle gange virkelig dårligt – eksempel,« siger Hella Joof.

Læs udsnit af bogen her.

 

REDAKTIONEN ANBEFALER: