Læs artiklen

Dansk succesforfatterpar: Rædslerne er spændende, når de rammer helt tæt på os

Dansk succesforfatterpar: Rædslerne er spændende, når de rammer helt tæt på os

Når forbrydelser sker tæt på vores hverdag, så ryster det os på en anden måde, end når det sker i fjerne storbyer. Vi forfærdes mest over de historier, som kan få os til at tænke, “det kunne have været mig”, fortæller psykolog. De historier skriver succesforfatterne Lotte og Søren Hammer, der er aktuelle med krimien MIRAKELBARNET - deres niende bog i serien om Konrad Simonsen og hans team fra Drabsafdelingen i København.

Hvilken af disse historier ville påvirke dig mest at få fortalt: Historien om at din nabo netop var blevet slået ihjel under et brutalt hjemmerøveri eller historien om, at en for dig ukendt person lige var blevet overfaldet og dræbt på gaden i London?

Begge forbrydelser er lige grusomme. Men hvis du er, som folk er flest, vil du formentlig svare historien om din nabo. Vi reagerer nemlig stærkest på de historier, vi bedst kan identificere os med:

“Det er nærhedsprincippet, der gør sig gældende. Jo flere ting vi kan identificere os med, jo stærkere reaktion får vi,” fortæller psykolog Liselotte Rosenkvist Jensen, der blandt andet arbejder med krisehjælp. “Vi identificerer os i højere grad med ofre eller pårørende, der har samme etnicitet eller køn som os selv. Det kan også være sådan noget som alder eller familiesituation, for eksempel hvis offeret har børn, og vi også selv har det. Derudover spiller geografisk nærhed også ind. Jo tættere på, jo stærkere virker det på os, og jo mere kan vi få krisereaktioner.”

Gru i småbyerne
Søren Hammer, den ene halvdel af det bogaktuelle og bestsælgende krimi-søskendepar Hammer og Hammer, har selv oplevet, hvordan noget, der let kunne have været serveret som distanceret underholdning i en sensationslysten tabloidavis, pludselig blev ubærlig virkelighed, da en frygtelig forbrydelse blev begået i hans eget nabolag:

“Min genbo, som vi kendte lidt, slog sine tre børn og sin kone ihjel. Og så havde han ikke lige modet til at slå sig selv ihjel også. Det var overhovedet ikke særlig underholdende på nogen måde. Jeg kastede op, da jeg hørte det. Var det sket et andet sted, langt fra mit hjem, ville jeg nok ikke have reageret på samme måde. Så den forskel er der,” siger han.

Når ulykken rammer i en lille by, kan det påvirke hele stemningen i byen, blandt beboerne, forklarer Liselotte Rosenkvist Jensen.

“Det vil højne agtpågivenheden og det psykologiske alarmberedskab. Der vil være et tab af tillid, en højere grad af “beredskab” og i virkeligheden også et højere stressniveau hos de personer, der får en reaktion,” siger hun.

“På den måde er mennesker jo irrationelle. Vi ved måske godt, at der ikke er nogen grund til at være mere bange, fordi der er sket noget ubehageligt i lige netop vores nærmiljø, men vi kan alligevel have svært ved at slippe tanken, og det kan påvirke os meget.”

Lotte og Søren Hammer arbejder netop med dette, når de i deres bøger igen og igen flytter mord, bortførelser og brutale forbrydelser ud i mindre, danske provinsbyer og små samfund. Når to børn opdager ligene af fem mænd i den lokale skoles gymnastiksal, en 11-årig pige forsvinder i en sjællandsk provinsby eller et tog afspores ved Vordingborg og slår fem mennesker ihjel, må læseren tænke: Det kunne have været mig. Det kunne have været mit barn, min by, det tog, jeg tager hver morgen.

“Man har en anden indstilling til sorg, når der sker noget i en lille by. Hvis der sker noget grimt i f.eks. Liseleje, så går det alle på, på en eller anden måde. I storbyerne er man mere vant til, at der kan ske en voldelig forbrydelse tæt på, end man er i landsbyen, og derfor påvirker det nok også mindre i længden.  Jeg siger ikke, at det ene er bedre eller værre end det andet. Men vi kan i hvert fald godt lide at komme lidt rundt i småbyerne i vores bøger,” siger Søren Hammer, der også i MIRAKELBARNET forsøger at ramme den helt særlig stemning, når mordet rammer den lille landsby.

Den gode krimi er samfundskritisk
Men Søren og Lotte Hammers mission er større end at skildre sorg og uhygge i små miljøer, på ”lokaliteter, man kan relatere til – og i et samfund, man kender”, som en begejstret læser på anmeldelsessitet bogrummet.dk karakteristisk skriver om bøgerne i krimiserien. De trækker trådene fra de danske forstæder og provinsbyer helt op på toppolitisk niveau og arbejder med kontroversielle temaer og aktuelle debatemner som human trafficking, overvågning, behandling af krigsveteraner – et nyt tema for hver bog.

“Vi vælger et tema for hver bog, også for at holde vores næser i sporet. Og de temaer bliver som regel valgt, fordi vi er indignerede over et eller andet, politisk eller socialt. Krimi er en god måde at lave samfundskritik på. Der var jo også det, Sjöwall og Wahlöö gjorde dengang, og dem er vi meget inspirerede af,” siger Lotte Hammer.

Netop Sjöwall og Wahlöö, der begge var marxister, har for Hammer og Hammer været en inspiration til at gribe teksterne an med en samfundskritisk undertone, der giver fortællingen andet og mere end den kriminalhistorie, der udspiller sig.

“Men vi har også nogle kriterier. Det må ikke blive partipolitisk. Der er ikke nogen, der gider at læse den socialdemokratiske kriminalroman,” siger Søren Hammer.

Den nyeste og niende tilføjelse til serien, MIRAKELBARNET, smyger sig da også næsten umærkeligt fra sit udgangspunkt i Vordingborg, hvor et tog afspores, fordi nogen har smurt olie på skinnerne (“Er det ikke grimt gjort?!” som Søren Hammer siger), langs vores gasledninger til Rusland, hvor nogen prøver at manipulere med dansk politik på øverste plan.

“Og mere kan vi ikke fortælle, for så skal du have en spoiler alert på artiklen!” griner Søren Hammer.

En anden ting vil de dog gerne afsløre, nemlig at de netop nu er ved at færdiggøre deres tiende og sidste roman i serien. Den får formentlig titlen “Soldier Blue”, siger de. Og indtil da må vi gyse og underholde os med MIRAKELBARNET - helt tæt på og heldigvis på behørig afstand.

ALLE BØGER AF LOTTE OG SØREN HAMMER:

Vis mere