Forsiderne på Bønnens kraft, Zornigkuren, Sandheden om stress, Sovebogen for voksne, Yngre med årene, Bolsjefilosofi og andre leveråd og Sig hej til din skam

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Find balancen i det nye år

Du kender det kun alt for godt. 1. januar betyder nytårsforsætter. Og hvad skal det så være i år? Mere træning, mere grønt, mindre sukker og færre cigaretter, burgere og alkohol? Men hvad med balancen og de gode vaner? Sundhed handler ikke kun om, hvad der bliver proppet i munden og antallet af kilo, som badevægten viser. Mental sundhed, velvære og et fokus på at være til stede i sin egen krop er lige så vigtigt. Vi har udvalgt en række bøger om netop denne type sundhed. Her er ingen løftede pegefingre, men i stedet masser af inspiration og indblik til et nyt år med gode vaner, der holder.

Sovebogen for voksne

Sovebogen for voksne

Travle tanker har brug for hvile! Sovebogens 52 korte fortællinger er udviklet af Kathryn Nicolai, som står bag succes-podcasten Nothing much happens, der er kendt og elsket af millioner verden over. Fortællingerne rummer gode øjeblikke fra hverdagen med glæde og afslapning: at plukke syrener på en forladt gård om foråret. At kigge på himlen og indånde sommermorgenluft. At tage et varmt bad. At gå til juletræstænding i parken med vennerne.  

Med sine mange års erfaring som underviser i yoga og meditation har Kathryn Nicolai i Sovebogen for voksne skabt en verden, du kan glide ind i, som er rig på sanseindtryk, harmoni og glæde – og ikke mindst fred og ro.

I Sovebogen for voksne sker der ikke så meget, og lige præcis det er der brug for til en god nats søvn.   

PRIS199,95 kr.
Yngre med årene

Yngre med årene

Professor Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre. YNGRE MED ÅRENE er til alle, der interesserer sig for at leve sundt og ønsker et langt liv med mindre sygdom.

Bogen kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion til det videnskabelige faktum, at du får flere år i live, når du er del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler derudover om pauser, sex, ærefrygt, vin og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende. Ungdommens kilde er fundet. Den består af forskningsbaserede livsstilsråd.

PRIS249,95 kr.
Sandheden om stress

Sandheden om stress

Med udgangspunkt i banebrydende ny forskning handler Sandheden om stress om at forstå sin organismes og i særlig grad sin hjernes indre kraft og tage brug af den, så man får det bedst tænkelige liv – og flere leveår. Den vil være en hjælp  -  mærkbart og målbart - hvis man har en kronisk sygdom, er ramt at stress, ønsker at lave toppræstationer af enhver art, eller bare ønsker et bedre og længere liv.

Sandheden om stress forklarer, hvorfor stress er så lumsk, og at forklaringen findes i hjernens biologiske udviklingshistorie. Man lærer, hvordan man selv kan finde netop sin personlige grænse for, hvornår stress er sundt eller giftigt – og hvorfor den grænse kan variere fra person til person. Bogens praktiske del viser, hvordan man med nogle simple daglige øvelser kan forebygge og behandle stress  - uden brug af medicin.

I bogens appendiks forklares den videnskabelige baggrund med referencer.

PRIS199,95 kr.
Zornigkuren

Zornigkuren

Efter et års arbejde med kosten, kroppen og selvværdet er Lisbeth Zornig Andersen nu ti kilo lettere og har et større fysisk og mentalt overskud end nogensinde før. Zornigkuren er en overskuelig guide med konkrete og håndholdte tips til alt det, der gør os gladere og sundere, og som fører til mindre mavefedt – på den sjove måde. Du hører om tarmbakterier, antiinflammation, sex, vinterbadning, mormormad, søvn og meget mere af alt det, man kan skrue på for at stimulere sundhed og lykkehormoner.

PRIS199,95 kr.
Bolsjefilosofi og andre leveråd

Bolsjefilosofi og andre leveråd

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

 

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. 

– Michael Falch 

 

Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog. 

– Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter 

 

Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden. 

– Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder 

 

Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog. 

– Katrine Axholm, parterapeut

PRIS199,95 kr.
Bønnens kraft

Bønnens kraft

”Denne bog er tilegnet den skælven, der lever i hvert eneste menneske”.

Således lægger Pernille Aalund ud i sin bog om vejen til Gud og bøn i praksis. Igennem historier fra sit eget liv fortæller hun, hvordan hun er gået fra et liv i overhalingsbanen til et liv i fordybelse. Fra uro, smerte og kaos til sjælefred og glæde.

Undervejs giver Pernille Aalund sin viden og indsigt om bøn videre. Hun påpeger, hvordan bøn kan få os til at sænke skuldrene, løfte brystkassen, åbne hjertet, slippe det konstante mylder af tanker og tillade, at ro og indre fred får lov at indfinde sig. Og hun lærer os, hvordan vi selv kommer i gang og får etableret en praksis.

Pernille Aalund føler sig hjemme i kristendommen, men Bønnens kraft er ikke helliget en specifik religion, og hun inddrager erfaringer og betragtninger vedr. bøn og meditation fra mennesker med vidt forskellige baggrunde. Ordet Gud er blevet misbrugt på det smerteligste gennem tusindvis af år. Mennesker har tilranet sig magt og udført de frygteligste gerninger i Guds navn. Af den grund kan der ligge en helt naturlig modstand, hver gang ordet Gud bliver taget i brug, og helt galt går det, når man taler om din Gud og min Gud. Men Gud er det eneste ord, skriver Pernille Aalund, der helt beskriver den åndelige dybde, hun ønsker, vi skal mærke i bønnen.

PRIS249,95 kr.
Sig hej til din skam

Sig hej til din skam

Skam ødelægger liv. Heldigvis viser SIG HEJ TIL DIN SKAM, der er en ny bog af psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand, at der er en vej ud af skammen. 

I et letlæst sprog giver SIG HEJ TIL DIN SKAM indsigt i, hvordan skam opstår, hvordan du kan gå tæt på din skam, og hvordan du opdager dig selv på ny og får større mod til at være ærligt og åbent til stede som den, du er.

Bogen indeholder også en test, så du kan måle, hvor meget skam fylder i dit liv.

PRIS199,95 kr.