Læs artiklen

Erling Jepsen: Jeg prøver at ruske op i folk

Erling Jepsen: Jeg prøver at ruske op i folk

I sin nye roman, ERNA OG RUMÆNEREN, mixer forfatteren Erling Jepsen sin velkendte humor med dyb alvor. For forfaldne spøgelsesbyer og organiseret kriminalitet går ham på.

I 2018 mødte vi første gang den sønderjyske handlekraftige Erna, hovedpersonen i Erling Jepsens historiske krigskomedie og gavtyveroman ERNA I KRIG. Dengang skar hun sit blonde hår af og fik fat på en soldateruniform, så hun forklædt kunne følge beskyttende med sin enfoldige søn, Kalle, til fronten under 1. Verdenskrig.

Nu i ERNA OG RUMÆNEREN rykker vi ca. 100 år frem i tiden. Der bor Ernas barnebarn, som også hedder Erna, stadig i sønderjyske Bramstrup, sammen med sin lidt langsomme søn, navngivet Kalle selvfølgelig. Genforeningsjubilæet nærmer sig, og den nedslidte landsby skal smukkeseres for støttekroner på den rute, dronningen skal køre.

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Erna og rumæneren

Erling Jepsen

»Nu hvor dronningens besøg i juli er blevet aflyst pga corona, roser jeg mig selv, fordi der stadig er så meget sønderjyde i mig, at jeg har taget sagen i min egen hånd. I min roman sørger jeg nemlig for, at dronningen faktisk kommer til Sønderjylland. Jeg håber, at sønderjyder og andre – måske endda også dronningen selv – vil glæde sig over, at de alligevel kommer til at opleve det besøg«, siger Erling Jepsen og ler.

I fiktive Bramstrup forstår man også selv at finde løsninger. Som nu det med, at der kun skal forskønnes på dronningens strækning. Det anser beboerne – med Erna som komitéformand – kun som en vejledende overvejelse. De skal nok selv bestemme hvor, hvordan og hvor meget. Regler kan bøjes, smuthuller i systemer findes altid.

Jeg opfatter mig selv som et sandhedsvidne, der fortæller den ubekvemme sandhed.

»Selvfølgelig er det mit forfatterprivilegium, at jeg kan skrive, hvad jeg vil. Men jeg oplever, at den del af landet er overladt til sig selv, og så må man klare sig, som man bedst kan. Og når jeg maler fanden på væggen f.eks. vedrørende forfaldne spøgelsesbyer og organiseret kriminalitet, er det, fordi det går mig på. Jeg prøver at ruske op i folk. Men jeg skal nok skrive endnu flere bøger om Sønderjylland, før noget sker. Jeg opfatter mig selv som et sandhedsvidne, der fortæller den ubekvemme sandhed. Mange ved, at jeg har ret, men ønsker ikke at sige det højt. Det gør jeg. Det skal siges«, fastslår Erling Jepsen.

Han planlægger at skrive en tredje roman om og med Erna og Kalle. Den skal foregå i 1987, hvor Sønderborg Kaserne stadig var fuld af soldater. Inden det sker, skal Erling Jepsen dog færdiggøre det tredje bind af sine sort-humoristiske erindringsromaner, FAMILIEHEMMELIGHEDER, hvor drengen Erling er en ung mand på vej mod de 18 år.

Men først skal vi alle møde seje Erna på biograflærredet, for ERNA I KRIG er blevet filmatiseret med skuespilleren Trine Dyrholm i hovedrollen. Filmen forventes at få premiere 17. september 2020.

Om forfatteren 

Erling Jepsen, f. 1956 i Gram i Sønderjylland, bor i København S. Debuterede som dramatiker i 1977. Forfatter til flere romaner – senest er udkommet ERNA I KRIG (2018) og HJEMMEFRA. FAMILIEHEMMELIGHEDER 2. (2019).

Find alle bøger af Erling Jepsen her

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Erna og rumæneren

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Frygtelig lykkelig

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Hjemmefra

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Erna i krig

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Gram-havet

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Hjertets dannelse

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Den sønderjyske farm

Erling Jepsen

Tilføj til ønskeliste

Med venlig deltagelse

Erling Jepsen

Artikel

Stine Askov: Jeg ville gerne skabe en helt. Ikke en, der var en magisk helt, men en helt vi alle sammen kan blive

I sin nye roman skildrer Stine Askov på fin vis, hvordan udholdenhed over for ubehag og smerte er færdigheder, der er med til at gøre os til livsduelige individer med selvværd og troen på os selv.

Læs mere