Læs artiklen

Derfor skal du læse

Derfor skal du læse

Vi læser mere end nogensinde. E-mails, opslag på sociale medier og nyheder ruller over mobilskærme, hvor de fanger og fastholder vores opmærksomhed dagen lang. Men hvis vi læser så meget, hvorfor er det så vigtigt også at holde fast i skønlitteraturen?  

Ofte når vi læser, søger vi svar på konkrete spørgsmål. Læsningen har et klart formål: Hvordan binder man en flue til fiskestangen, eller hvornår er der dejligst i Nordfrankrig? Spillereglerne er de samme når vi læser en nyhed, åbner en fagbog eller klikker ind på en Wikipedia-side – du ved mere, når du er færdig. 

Når vi læser, giver det os en oplevelse, der er helt unik for hver person.

Vi slipper fantasien løs, når vi læser romaner 

Anderledes forholder det sig med skønlitteraturen, og det er en del af dens skønhed, hvis man spørger Gitte Balling, der forsker i læseoplevelser ved Københavns Universitet: 

”Med tidens fokus på målbare præstationer synes jeg især, at læsning af skønlitteratur er godt, fordi det ikke er noget, vi lige kan måle. Når vi læser, giver det os en oplevelse, der er helt unik for hver person. Vi kan ikke altid sætte ord på oplevelsen, og den kan ikke krydses af på en to do-liste,” siger hun. 

Gitte Balling forsker i læseoplevelser, og hun oplever, at den skønlitterære læsning på mange måder minder om børns leg. Det er noget, vi gør, fordi det føles godt.  

Desuden er læsning af skønlitteratur en af måderne at træne den dybe koncentration på. Forskerne kalder det deep attention, når vi fordyber os i én ting – som en bog – og glemmer alt omkring os. Fordybelsen er det diametralt modsatte af hyper attention, der er kendetegnet ved skiftende fokus på flere ting samtidigt, som vi kender det fra dagligdagen med notifikationer, e-mails eller fra skydespil på computeren, hvor du hurtigt dør, hvis du kun koncentrerer dig om én ting ad gangen. 

”Det handler ikke om, at læsning er godt og computerspil er skidt – de er ikke gensidigt udelukkende. Men det er klart, at den fordybende læsning er noget, vi skal kæmpe mere for, for det er ikke en aktivitet der sker af sig selv. Den ene bog sluger ikke bare den næste som afsnit på Netflix,” forklarer Gitte Balling. 

Derfor ønsker hun heller ikke, at motivationen til at læse alene skal handle om læsningens gavnlige, kognitive effekter. For hvad er læsningen værd, hvis vi ikke kan nyde den, uden den skal tjene et højere formål?  

Målt i timer og minutter bruger vi mere tid på at læse og tilegne os information, end vi har gjort tidligere i menneskets historie. Mobilen tjekkes i alle ledige stunder, hvor e-mails skimmes, sociale medier scrolles igennem eller nyheder læses. 

Find nogle af vores nyeste bøger her

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Gilgamesh

Ingen Forfatter

Tilføj til ønskeliste

Sidste vers

Niels Frank

Tilføj til ønskeliste

De skandaløse

Simona Ahrnstedt

Tilføj til ønskeliste

Mit barn

Cecilie Lind

Tilføj til ønskeliste

Sangen i knoglerne

Diana Gabaldon

Tilføj til ønskeliste

Bladsellerijuice

Anthony William

Tilføj til ønskeliste

Kim Larsen

Erik Jensen

Tilføj til ønskeliste

Vi var folket

Thomas Ubbesen

Tilføj til ønskeliste

Frie ord

Søren Pind

Tilføj til ønskeliste

Sørgekåben

Mikkel Frey Damgaard

Tilføj til ønskeliste

Vernon Subutex 2

Virginie Despentes

Tilføj til ønskeliste

Sprogheksen

Maria Rørbæk, Siri Melchior

Tilføj til ønskeliste

Frank vender hjem

Kristian Bang Foss

Tilføj til ønskeliste

Vernon Subutex 1

Virginie Despentes

Tilføj til ønskeliste

Kvartvejs

Mette Bratlann

Tilføj til ønskeliste

SkriveKlar 1

Charlotte Rytter

Tilføj til ønskeliste

Design din fremtid

Soulaima Gourani

Tilføj til ønskeliste

En skole for alle

Mette Korsgaard

Tilføj til ønskeliste

Viking

Jeanette Varberg

Tilføj til ønskeliste

12 i alle fag

Raman Mehrzad

Tilføj til ønskeliste

Kirsten Lehfeldt

Jacob Wendt Jensen

Tilføj til ønskeliste

Kvinden i spejlet

Rebecca James

Tilføj til ønskeliste

Guldjyderne

Søren Jakobsen

Du er ikke alene om at foretrække papir 

Vores omgang med ord er enorm, men det korte skriv vinder over det lange. Ofte også selv om vi forsøger at læse langt på mobilen. 

”Forskningen viser, at når vi læser på smart-skærme, så er der et element af distraktion. Vores telefoner er jo dybest set computere, og der dukker løbende notifikationer op, mens du laver andre ting på telefonen,” fortæller Gitte Balling. 

E-bogslæsere adskiller sig her ved ikke at indeholde andet end muligheden for at læse og medbringe et stort bibliotek uden at vride skulderen af led. Valget af skærmtype påvirker, i hvor høj grad du får skabt den pause i hverdagen, som læsning er for mange. 

Et studie blandt studerende og biblioteker i Danmark, som Gitte Balling har været en del af, viser, at de fleste af os – ung som gammel, mand som kvinde – stadig foretrækker at læse bøger i papirform. Studiet udgives i tidsskriftet Participations i løbet af foråret. 

Der kan være flere årsager til denne præference for papirbøger, men en af dem er fraværet af forstyrrende notifikationer. At tage en bog frem sender et signal til os selv og omverdenen. Nu skal vi fordybe os. 

”Når vi vælger at læse skønlitteratur, så sætter vi tid af til det og skaber et rum for os selv. Det kræver længerevarende fordybelse. Selv om man godt kan tage en bog frem i S-toget, så er det typisk noget vi gør derhjemme, på ferien eller lige inden vi skal sove som et rekreativt helle, vi giver til os selv,” forklarer Gitte Balling. 

Skønlitteratur er en lotteriseddel med ukendt gevinst 

Alle mennesker tænker forskelligt, og derfor er det ikke til at sige, hvilken oplevelse du får, når du åbner en roman. Trods venners anbefaling, en spændende bagsidetekst eller en anmeldelse i medierne, er dit engagement i en bog et sats. For du ved først, hvad bogen siger dig, når du har investeret tid og fantasi i den. 

”Vi læser for at få en oplevelse, men vi ved ikke, hvad den er på forhånd. Ofte er det først, når vi er helt igennem bogen, og vi reflekterer over den alene eller sammen med andre, at dens fulde indvirkning på os kan tydes,” siger Gitte Balling. 

Netop denne uvished er en del af skønlitteraturens gave, understreger hun. Når du tager hul på en ny bog, ved du ikke, om du kommer til at grine højt i en stillekupé eller tudbrøle ned i siderne. 

Vi kan ikke vælge på forhånd, hvilken følelse en bog vil vække i os. Men vi håber på, at den vil vække noget. 

”Bogens værdi er, at den er noget helt andet end tv, computerspil eller arbejde. Det er et forestillingsrum, som du selv er nødt til at arbejde for. Men ligesom vi glemmer, at vi ikke altid har kunnet læse, opdager vi heller ikke, at fantasien kører i højeste gear, for at skabe billeder til alt det vi læser,” siger Gitte Balling. 

De færreste kan prale med en historieuddannelse, og ingen af os var i live i middelalderen. Alligevel opfinder vores hjerner levende billeder til at akkompagnere, en fortælling der foregår i 1400-tallet. 

Måske er det netop i glæden ved vores forestillingsevne, at du finder årsagen til, at du skal læse. Ikke for at krydse af på et skema, når du har trænet, læst eller handlet – men for at skabe dine egne indre universer, som er helt dine egne.