Læs artiklen

Mord på hjernen: Derfor elsker vi krimier

Mord på hjernen: Derfor elsker vi krimier

Vi tygger os igennem den ene ondskabsfulde kriminalroman efter den anden, vi podcaster “true crime”-detektivhistorier, og vi binger moderiske thrillerserier. Hvorfor? Fordi vi ikke kan lade være!

Tænk over det. Du fylder en skål med sprøde popkorn, sætter vand over til en kop hyggelig te og så går du ellers ind og ser en gruppe mennesker blive slået ihjel på de mest grufulde måder i en film på dit TV. Eller: Du kan ikke sove om natten, før du lige har læst endnu et par kapitler i en bog om bortførelsen og mordet på en tilfældig, ung pige og finder ud af, hvad der mon skete den nat, hun blev slået ihjel.

Lyder det sygt? Måske, men det er det ikke. Det er helt normalt.

“Vi mennesker har ligesom dyr en naturlig drift mod at lege, opsøge nye territorier, være nysgerrige og udfordre os selv, og det er dét, at vi gør, når vi sætter en gyserfilm på eller læser en uhyggelig krimibog: Vi leger,” siger Rikke Schubart, som er forsker og forfatter og har studeret mørke genrer indenfor fiktion i årtier.

Hun er desuden netop blevet leder af et nystartet internationalt forskernetværk “Imagining the impossible”, som kigger på, hvad vi mennesker bruger gys, gru, leg og fantasi i fiktionen til i dag.

“Vi leger af samme årsag, som dyr gør det, nemlig for at træne forskellige egenskaber, der kan blive nyttige for os uden for legen. Når dyr leger, træner de situationer og følelser. De træner at komme op at slås, træner at slå sig og blive bange, men alt sammen indenfor en “legeramme”, hvor de godt ved, at modstanderen ikke vil rive dem i småstykker for alvor. Det gør vi mennesker også, vi har bare flere og mere avancerede måder at lege på end “slåskamp” og “tagfat”. Gyset giver os mulighed for at lege med virkelig ubehagelige følelser og tanker som “du kan dø” og “der kan ske voldsomme ting med dig”, inden for en ramme, hvor det er sikkert, og man kan sige fra.”

 

 

ALLE BØGER AF LARS KEPLER

Vis mere
Tilføj til ønskeliste

Lazarus

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Kaninjægeren

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Hypnotisøren

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Paganinikontrakten

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Ildvidnet

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Sandmanden

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Stalker

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Paganinikontrakten

Lars Kepler

Tilføj til ønskeliste

Hypnotisøren

Lars Kepler

Klare spilleregler, når vi gyser og gætter mordgåder
Ifølge Rikke Schubart er det netop en vigtig pointe, at legens indbyggede spilleregler også gælder, når man udsætter sig selv for voldsom, uhyggelig eller ubehagelig fiktion.

“Leg er en medfødt egenskab, og der er også nogle medfødte legeregler, som er naturlige for både dyr og mennesker. De vigtigste er, at det er frivilligt at lege med, du kan holde op, når som helst og så det, man kalder “gensidighed” eller “turn-taking”, altså at man skiftes til at “vinde” legen. Når vi udsætter os selv for noget ubehageligt, som at se en rigtig uhyggelig film, har vi de her “legeregler” i baghovedet, især de to første: Jeg gør det af egen fri vilje, og jeg kan stoppe det, hvis det bliver for meget,” siger hun.

Samtidig ved vi også som regel, hvad vi kan forvente os af de forskellige “mørke genrer” og kan selv afstemme vores valg af underholdning, alt efter hvor meget vi har lyst til at udfordre os selv:

“Indenfor forskellige genrer er der forskellige spilleregler. I krimien føler du dig ret sikker på, at detektiven nok ikke dør. Han kan godt blive jagtet af en gal seriemorder, men han dør nok ikke. Så i den genre handler det mere om en opklaringsproces, hvor du får forløst og forklaret tingene til sidst. I gys er det en del af genren, at du ikke ved, hvad du går ind til. I cirka halvdelen af alle gyserfilm dør den person, du identificerer dig med som seer, så der er spørgsmålet “overlever jeg eller dør jeg?” en del af legen.”

Spændende at gætte med
Mordmysterier er populært stof for tiden. True crime-serier som “Making A Murderer” (2015)  og “The Jinx” (2015) bliver slugt af millioner af seere verden over. Podcasten “Serial” (2014), som afdækker begivenhederne omkring mordet på en ung kvinde i Baltimore i 1999 og den efterfølgende retssag, var den første podcast nogensinde til at nå over 5 millioner downloads.

Krimilitteraturen sidder stadig tungt på bestsellerlisterne, og Norden har med navne som Lars Kepler, men også Camilla Läckberg, Jussi Adler-Olsen og Stieg Larsson lagt navn til sin egen afgrening af krimigenren, nemlig “Nordic Noir”.

Og interessen for krimier er helt forståelig, mener retsmediciner ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet Asser H. Thomsen, der til daglig arbejder med ofrene for virkelighedens krimiforbrydere.

“Det kan da godt være voldsomt at arbejde med, men jeg kan sagtens forstå, at folk også bliver fascinerede. Det er jo helt grundlæggende spændende at følge med i en efterforskning. Man får præsenteret nogle beviser, og så kan man sidde og gætte med på, hvad sammenhængen er. Det er ligesom at gætte med på en gåde. Man er nysgerrig på, hvad der skete og hvem, der gjorde det,” siger han og tilføjer, at han ikke selv læser krimier – den lyst bliver stillet i arbejdssammenhæng, fortæller han.

“Men vi, der arbejder med det til daglig, er også nysgerrige, når vi selv er midt i en sag, og vi prøver da altid at følge med i, hvad der er af nye oplysninger, og hvor sagen er på vej hen. I virkeligheden er der bare ikke helt så mange “mysterier” i arbejdet. Ofte har man jo en idé om, hvad der er sket, og hvordan tingene hænger sammen, og så går det i højere grad ud på at dokumentere nogle bestemte forhold, for eksempel hvilken kniv, der har været brugt, eller hvad dødsårsagen har været. Vi dokumenterer skader, måler stiksår og hudafskrabninger og laver sporsikring ved at tørre af med vatpinde, for eventuelt kunne koble gerningsmand og offer sammen. Det er egentlig meget lavpraktisk, men selvfølgelig også noget med at holde øjnene åbne.”

Er du stadig lidt skræmt over dit eget behov for at grave dig dybt ned i den ene dystre mordfortælling efter den anden? Rikke Schubart kommer dig til undsætning:

“Jeg mener faktisk, at det er virkelig sundt at udfordre sig selv på det her punkt. Det betyder ikke, at hverken voksne eller børn skal gøre noget, de ikke har lyst til. Men jeg tænker, at de mørke universer kan gøre os bedre til at forholde os til det svære og ubehagelige og gøre os bedre til at tackle det, at noget kan gøre os bange. De kan gøre os stærkere simpelthen.”

Artikel

Derfor elsker danske læsere Lars Kepler

I anledning af LAZARUS, syvende bog i Lars Kepler-serien, har vi spurgt vores læsere, hvorfor de elsker de hårrejsende fortællinger om den finske kriminalkommissær Joona Linna. Her er, hvad de svarede.

Læs artiklen her