Læs artiklen

Måske vil du genkende »Valby-manden« i ny krimi. Bogen bygger nemlig på virkelige kriminalsager

Måske vil du genkende »Valby-manden« i ny krimi. Bogen bygger nemlig på virkelige kriminalsager

Vi er vilde med true crime på tv og podcast. Svenske Tina Frennstedts krimiroman COLD CASE: FORSVUNDET har meget til fælles med lige præcis den genre.

Det er nat ved den skånske kyst, og et uvejr rusker gennem de store fyrretræer. Linnea Håkansson er alene hjemme og venter på sin mand. Men da morgenen gryer, viser det sig, at der har udspillet sig en tragedie i ly af mørket.
 
Linnea Håkansson bliver fundet i nærheden af en badehytte, mishandlet og dræbt. Mordet er ikke det første af sin slags, og vicekriminalkommissær Tess Hjalmarsson er ikke i tvivl: Der er en seriemorder på spil.
 
Sådan stævner Tina Frennstedts roman COLD CASE: FORSVUNDET ud. Og hvis du synes, at episoden minder som noget, der lige så godt kunne være omtalt i medierne, kan der være rigtig god grund til det. Forfatteren bag romanen er nemlig den svenske journalist Tina Frennstedt, som gennem 25 år har rapporteret om nogle af de kriminalsager, vi har oplevet i Skandinavien de seneste årtier.

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Forsvundet

Tina Frennstedt

Tilbage i 1992 fulgte hun blandt andet efterforskningen af den forsvundne svenske pige Helena Andersson. En sag, som aldrig er blevet opklaret. Og selvom Tina Frennstedt blot er inspireret af sager som den, kommer hendes bog til at lægge sig tæt på genren true crime. Et fænomen, som vi blandt andet kender fra Netflix-serien ’Making a Murderer’ og ’The Ted Bundy Case’, og podcasts som ’Serial’ og ’Mørkeland’.

True crime er en gråzone

I fiktionsbøgernes verden har vi bidt negle over kriminalsager i årtier. For eksempel i slutningen af 1800-tallet, da Sir Arthur Conan Doyle fik hele verden til at holde vejret til sine romaner om detektiven Sherlock Holmes.

”Med kriminalhistorier har man både gyset og et pay-off, især hvis du får morderen serveret til sidst. Og så kan du selv sidde og gætte med undervejs. Hvis det så bliver true crime er det endnu mere interessant, for så er det jo ægte, og det kan nærmest være en af dine naboer, der er forbryderen,” forklarer Thessa Jensen, som forsker i fankultur ved Aalborg Universitet.

I nyere tid er det måske mere navne som Jussi Adler-Olsen og Camilla Läckberg eller dramaserier som ’Broen’ og ’Forbrydelsen’, der får os til at gyse på dén måde. Men det er altså også true crime – på godt og ondt.

”Det er en sammenblanding af fiktion og virkelighed. I true crime-dokumentarer laver man ofte rekonstruktioner og blander dem med virkelige politifotos, og derfor kan det være svært at se forskel på det det faktiske og det fiktive. Det er en stor gråzone,” fortæller lektor i film og medievidenskab, også ved Aalborg Universitet, Jørgen Riber Christensen.

Find bogen her

Tilføj til ønskeliste

Forsvundet

Tina Frennstedt

Når vi taler om true crime, bliver de virkelige sager oftest formidlet af journalister, som sætter politiets efterforskning under lup. Retsdokumenter og beviser bliver kulegravet, og scener bliver dramatiseret og rekonstrueret. Ofte følger vi sideløbende nøglekaraktererne på helt tæt hold, og det betyder, at der også bliver blandet følelser ind i sagerne. Det er her, true crime begynder at have problemer, fortæller Thessa Jensen:

”Man gør for eksempel seriemordere til hovedkarakterer, og det er svært at tage hensyn til ofrene. Morderen får ofte navn på, mens ofre står helt ansigtsløse,” siger hun.

Bruger det som terapi

Sådan er det ikke med COLD CASE: FORSVUNDET. For selvom det ville være nærliggende for en journalist, der er så meget inde i nogle af de allermest skrækindjagende kriminalsager at skrive en ren true crime-roman, er det ikke tilfældet. Alligevel en der en del elementer i bogen, som er hentet direkte fra den kriminelle virkelighed, som Tina Frennstedt har rapporteret om i de svenske medier.

“Valby-manden i min bog er jo virkelig og blev pågrebet for otte år siden i Danmark,” forklarer Tina Frennstedt. “Amagermanden, som han kaldes. Han brød altid ind hos enlige, ensomme kvinder og småbørnsmødre, når manden var taget på arbejde. Ofte overgår virkeligheden fantasien.”

Selvom Amagermanden faktisk blev anholdt og dømt til fængsel på livstid, så er det endt knapt så forløsende i mange af de andre sager, som Tina Frennstedt har dækket. De er endt som såkaldte cold cases – sager, der aldrig er blevet opklaret, ligesom sagen om Helena Andersson.

Derfor har det, for forfatteren selv, været vigtigt at få lov til at skrive en rigtig slutning. Faktisk er det en slags terapi for hende at have den frihed i sin roman, fortæller hun til Expressen:

“Det er frustrerende ikke at få noget afsluttet, først og fremmest for de pårørende, men også som journalist. I mange tilfælde har jeg været dybt engageret: jeg har lagt uendeligt med timer i research. Hvis man aldrig finder ud af, hvad der er sket, så føles det som om, at der ikke bliver bundet knude på posen.”

Artikel

Hvis man arver sin fars udseende ... arver man så også hans selvmord?

Da Mikkel Frey Damgaard blev 38 - den alder hans far havde, da han tog sit eget liv - indså han, at han var nødt til at nærme sig sin families fortid for at få en fremtid. Detektivarbejdet foreligger nu i form af den personlige fortælling SØRGEKÅBEN.

Læs mere