Læs artiklen

Nøglen til fortolkning går gennem mundtlighed

Nøglen til fortolkning går gennem mundtlighed

Billedbogen BEZUNK OG EGERNET af forfatter Tina Sakura Bestle er en perle, der skaber grundlag for et både sjovt og udbytterigt forløb inden for kompetenceområdet mundtlighed i grundskolen. 

Fortællingen om BEZUNK OG EGERNET giver i kraft af Tina Sakura Bestles finurlige sprog og sætningskonstruktion mulighed for at arbejde med sprogets lydlige side. Den iboende mundtlighed er i denne billedbog ikke til at overhøre, og må derfor fremhæves som særdeles velegnet i arbejdet med mundtlighed i forbindelse med litteraturundervisningen – både på mellemtrinnet og i udskolingen. 

En tekst kan tolkes på mange måder og et detaljeret arbejde med mundtlig oplæsning er til gengæld sjældent det, der dominerer i litteraturundervisningen i det danske undervisningssystem. Det er en skam; Arbejdet med den mundtlige oplæsning med et særligt fokus på prosodi kan åbne helt nye døre for eleverne i det vanskelige tolkningsarbejde. Det samme gælder for de elever, hvis koncentration er tilbøjelig til at svigte i de oftest – for dem – møjsommelige litteratursamtaler. Arbejdet med oplæsning og elevernes prosodi bliver derved en anden vej ind i fortolkningen, forståelsen og sansningen af teksten. Til det egner BEZUNK OG EGERNET sig helt særligt. 

Som en ekstra sidegevinst hører også mødet med den litterære fremmederfaring. BEZUNK OG EGERNET er en fortælling om savn og ensomhed. Det er også en fortælling om at finde ind til det, der var engang, men som ellers har været gemt væk og glemt. Mødet med det ukomplicerede og infantile, lille væsen Egernet bliver en skelsættende begivenhed i Bezunks ellers ensomme liv, hvor savnet til sin afdøde Ellen er det, som fylder mest. Et langt liv med hende har ikke været uden omkostninger: ”Jeg jagtede hendes lykke, jeg jagtede den mere end min egen.” Det er én af de slags replikker, der står klarest, når det handler om at indfange essensen af Tina Sakura Bestles fortælling. 
Den har potentiale til at udfordre eleverne med noget nyt og fremmed, hvilket giver anledning til nye forståelser. Det i sig selv er udviklende.

Toneleje, tempo og tryk
Tinas Sakura Bestles evne til at sætte mange punktummer gør underligt nok sproget levende. De ultrakorte sætninger er virkningsfulde, når det kommer til at udtrykke Bezunks desperation, selvbedrag, sorgfuldhed eller opgivenhed. Det er her, at tekstens iboende mundtlighed træder frem. Og det er netop den iboende mundtlighed, som skaber samtalen om prosodi med eleverne. Med andre ord: Det er dét, vi gerne vil ind og pille ved. 
For hvordan udtrykker man selvbedraget, når vi skal sætte lyd på skrift? Hvordan skal vi indstille stemmen, når Bezunk f.eks. siger: ”Jeg får mange breve” eller ”Jeg ser en del mennesker hver dag?” I samtalen med eleverne om, hvorvidt stemmen skal være energisk eller neutral, tempoet hurtigt eller langsomt, trykket stærkt eller svagt, sker fortolkningen på mirakuløst vis. De lydlige udtrykselementer er fortryllende at lege med i BEZUNK OG EGERNET. Den rette prosodi gør nemlig noget i forhold til, hvordan vi opfatter Bezunk og hans sindstilstand. Der er så uendelig mange måder at sige ”1745 dage”, når Bezunk tæller dagene, siden hans Ellen døde. Igen bliver spørgsmålet: Hvordan skal stemmen indstilles? Hvis Bezunk siger det med sorgfuldhed i stemmen, hvordan skal tonelejet være? Samtalen i klasserummet har mulighed for at udvikle sig, for er der alternativer? Og skal det overhovedet siges med sorgfuldhed? Kan ”1745 dage” mere passende siges med en tone af opgivenhed? I så fald, hvordan skal stemmen så indstilles? Hvori ligger forskellen på sorg og opgivenhed, og hvad gør det for vores forståelse og tolkning af Bezunk? Hvad gør det ved teksten, når vi giver den en udtryksfuld lyd, og er det underordnet, hvilken lyd vi sætter på? Det er samtalen om prosodi og udtryksformer, der leder frem til fortolkningen, ja nærmest uden man opdager det. 
Arbejdet med oplæsning og prosodi i litteraturundervisningen rummer altså et uudnyttet potentiale som tilgang til at forstå en tekst. Pointen er, at det er gennem arbejdet med mundtlighed, at nøglen til den fortolkende litteratursamtale ligger.

Kreativt og multimodalt arbejde
BEZUNK OG EGERNET er illustreret af Teddy Kristiansens, hvis illustrationer flere steder er kontrapunktiske. Der åbnes dermed op for multimodale arbejdsprocesser.

Ønskes inspiration til at arbejde med BEZUNK OG EGERNET i indskolingen, kan anmelderroste læremiddelsforfatter Trine Mays arbejde med foldebøger, til netop denne bog, varmt anbefales.