Læs artiklen

En rød løber for Asta Nielsen

En rød løber for Asta Nielsen

Engang var Asta Nielsen den mest feterede skuespiller i verden. Men da hun vendte hjem til Danmark, blev hun udstødt af eliten og levede sine sidste 30 år i ensomhed. Her fortæller forfatter Eva Tind om arbejdet med film og bog om ikonet.

Min konkrete indgang til Asta Nielsen var en dør.

Jeg flyttede i 1990’erne ind på Gammel Kongevej i det hus, hvor stumfilmstjernen Asta Nielsen er født. Det var også her, bogen Astas Skygge og filmen En rød løber for Asta Nielsen begyndte.

Det var dog først, da jeg et par år senere købte et original brev skrevet på lyserødt papir af Asta Nielsen, at hun satte sig fast i min bevidsthed, som noget, jeg måtte undersøge nærmere. Brevet skubbede min jagt på Asta i gang.

Men hvordan skulle jeg få skabt en forbindelse til en kvinde, der døde to år før jeg blev født? Jeg søgte først på internettet og læste derefter Asta Nielsens egen biografi og de øvrige danske biografier om hende. Alle, der beskrev hende, var enige om én ting: Hun var nærmest hermetisk lukket omkring sit privatliv. I Asta Nielsens selvbiografi Den tiende muse nævner hun hverken sin datter eller sine mænd. Alle hendes venner, som jeg kunne have talt med, er gået bort. De døde efterlod kun tilmurede døre. Om et splitsekund ville der ikke være nogen tilbage, der havde mødt hende. Tiden skubbede mig i ryggen.

Datiden betragtede hende som en lige så stor stjerne som Chaplin

Min søgen efter Asta Nielsen tager afsæt i tilfældet: Jeg følger intuitivt de spor, jeg finder. Fordi hun gjorde karriere i Tyskland, og fordi hun ikke har efterkommere eller et Asta-museum, der varetager hendes arv, finder jeg fragmenter af hendes liv, film og kunst spredt ud over flere lande, flere samlinger og i privatpersoners gemmer.

Den første nulevende Asta-ekspert, jeg taler med, er filminstruktøren Torben Skjødt Jensen, der viser sig at have Asta Nielsens dødsmaske liggende i reolen. Torben giver mig adgang til 100 timers samtaler mellem Asta Nielsen og hendes ven, antikvariatboghandleren Frede Schmidt, der – uden Astas samtykke – optog alle deres private telefonsamtaler på spolebånd – samtaler, der manifesterer sig i anden del af Astas skygge.

Jo flere steder og mennesker jeg besøger, jo længere væk kommer jeg fra den personlige interesse, der drev mig i begyndelsen, nemlig at Asta Nielsen fødte et barn, som hun forlod, men senere tog til sig igen. Det går langsomt op for mig, at Asta Nielsen virkelig var en af verdens første filmstjerner, som blandt filmfolk var højere respekteret end Greta Garbo - og at datiden betragtede hende som en lige så stor stjerne som Chaplin. 

Noget af det særlige ved Asta Nielsen og hendes kunstneriske karriere var hendes tilgang til sit fag, at hun insisterede på, at film er en kunstart. I en periode havde hun sit eget filmselskab, der fokuserede på litterære film. Og både på det personlige og det professionelle plan sprængte hun hele tiden grænser. Hun udforskede konstant nye identiteter og følelser gennem sit spil. Hun spillede for eksempel en ung kvinde, der hedder Jesta, som hendes datter også hed. Hun spillede en kvinde, der udgiver sig for at være filmstjernen Asta Nielsen. Hun spillede en kvinde, der lever hele sit liv klædt ud som mand, hun spillede grønlænder, der kommer til Danmark, kvindesagsforkæmper, aldrende prostitueret og efter at have fået kritik for, at hun kun var noget i kraft af sine udtryksfulde øjne, indspillede hun en film, hvor hun holdt sine øjne lukkede.

Måske er det først, når historierne om os dør, at vi reelt dør

Jeg skriver i bogen, at jeg ved manuskriptets ende vil standse min eftersøgning. Men det overholder jeg ikke.

Ud af det indsamlede stof om Asta har jeg nu lavet en film, der springer ud af Astas skygge med sin egen fortælling og i en ny form – dokumentarfilmen En rød løber for Asta Nielsen. Jeg har gennem min rejse mod Asta haft filmfotografen Sidsel Becker med. Jeg planlagde ikke indholdet af samtalerne med de medvirkende personer på forhånd, men jeg besluttede mig for en rekvisit, de enkelte medvirkende skulle iføre sig for at lave en symbolsk forbindelse til Asta Nielsens univers. Det største fiktive indgreb i filmen er mit interview med skuespilleren Bodil Jørgensen om hendes forhold til Asta Nielsen. Bodil optræder kun i filmen og ikke i bogen, hun er en slags hovedkarakter i filmen, der undervejs transformeres til Asta Nielsen.

Forvandlingen giver mig mulighed for at få Asta Nielsen i tale gennem Bodil.

Jeg ønsker, at man får et billede af hvem Asta Nielsen var, fordi hun i dag for mange danskere er ukendt. Det har undret mig hvorfor historierne om Asta Nielsen ikke står stærkere frem, når hun var en af Danmarks største pionerer. Derfor handler filmen også indirekte om, at selv de største nytænkere og historiske hændelser kan slettes i vores fælles historie, fordi de kun holdes i live gennem eftertidens fortællinger og de symboler og fysiske steder, vi frembringer for at huske dem - måske er det først, når historierne om os dør, at vi reelt dør.

INFO: Filmen En rød løber for Asta Nielsen får danmarkspremiere søndag den 11. september kl. 19:15 i Cinemateket i København. Bestil billet her

FACEBOOK: Følg filmen her.

Redaktionen anbefaler: