Læs artiklen

Læseranmeldelse: Jegets krop er kun et objekt i Techno

Læseranmeldelse: Jegets krop er kun et objekt i Techno

»Jeg købte med det samme præmissen om musikkens afspejling i sproget,« skriver læseranmelder Mathias Bruun om den Debutantpris-vindende roman, Techno, af Niels Henning Falk Jensby.

»Niels Henning Falk Jensbys debutroman, Techno, er en intens og grafisk oplevelse.

Der er pikke, som dunker i takt med festernes techno. Der er orgier, enorme pupiller og klæbrige kropsvæsker. Et homomiljø, der kun fremstilles som en skjult, fordækt underverden – et mørkt broderskab – hvor der bliver kneppet hårdt og anonymt. Underkastelse og dominans.

Technomusikken bliver allerede fra prologens ecstasy-intensiverede festscene etableret som underlægningsmusik for hele romanen. Ligesom musikgenren er sproget, med sine mange punktummer, mekanisk og fyldt med formelfraser, og nærmest identiske scener – herunder byturene – gentages som sekvenser i et technobeat.

Jeg købte med det samme præmissen om musikkens afspejling i sproget, men gør man ikke det, forudser jeg, at Techno kan blive en monoton – ja, ligefrem kedelig – oplevelse. Handlingen kan, med sine gentagede sekvenser, også gå hen og blive for ”velkendt”, hvis ikke man værdsætter det som litterært greb. Heldigvis er der rigtig mange fine, stærke scener ind imellem det ensformige.

Måske skyldes det netop techno-tilgangen til det hele, men mange elementer af bogens miljø beskrives kun overfladisk. Det er også én af bogens styrker, men i tredje del – som beskriver jegets flugt fra byen, technoen, stofferne – bliver naturen pludselig så dominerende, at det på én gang virker både forfriskende og malplaceret. Det er ærgerligt, for frigørelsen fungerer i teorien.

Helt konkret kan man tale om to parallelle, overlappende handlingsforløb i bogen: 1) Duet og jegets forhold og 2) Jegets krop, som degenererer. Begge følger en støt nedadgående kurve, kun afbrudt af festernes ”sindssyge” tilstand af pumpende bas og stoffer.

Disse to udviklinger står i kontrast til hinanden. Lysten og begæret og de mange safter over for jegets forfald – det nedbrudte legeme med den tørre, døde hud, der skaller af i flager, og en krop, der efterhånden har svært ved at magte mere misbrug – fysisk, psykisk, narkotisk.

Sveden, sæden, lagen – al væden fra orgierne – er ikke nok til at bløde den tørre hud op. Ikke nok til at læge de blå mærker og alle de sår, der ikke vil hele. Jegets krop er kun et objekt, men til gengæld begynder det at reflektere over sin egen rolle – og netop dér er der noget vigtigt på spil; en fortælling om afmagt og identitetstab. I disse øjeblikke bliver bogen interessant som andet end et studie i form versus indhold.

Techno drejer sig om skellet mellem at kontrollere og ikke at kontrollere sin krop. Om at se den påvirkes af brutalitet og stoffer, om ikke at kunne genkende sig selv i spejlet og tage sin krops rolle op til genovervejelse. Det er enormt stærkt, men til tider overdøves det simpelthen af technoen.

Med det sagt vil jeg dog erklære, at jeg bryder mig betydeligt bedre om Niels Henning Falk Jensbys roman end jeg gør om technomusik.«

★★☆☆

LINK > Find Techno af Niels Henning Falk Jensby her

Om læseranmelderen, Mathias Bruun:
»Jeg er en 20-årig forfatter og underviser i kreativ skrivning. Jeg debuterede i 2016 med novellesamlingen Sortsind, og min digtsamling, Ubehjælpsom, udkommer i 2017.«

Artikel

Læseranmeldelse: Karensminde kræver en tålmodig og koncentreret læser

Louise Birkholm Hald har læst Iben Mondrups roman, Karensminde. Læs her, hvorfor hun mener, at den kalder på en genlæsning. Nederst i artiklen kan du læse mere om læseranmeldelser på gyldendal.dk

Læs artiklen her

Redaktionen anbefaler: