Læs artiklen

Læseranmeldelse: Karensminde kræver en tålmodig og koncentreret læser

Læseranmeldelse: Karensminde kræver en tålmodig og koncentreret læser

Louise Birkholm Hald har læst Iben Mondrups roman, Karensminde. Læs her, hvorfor hun mener, at den kalder på en genlæsning. Nederst i artiklen kan du læse mere om læseranmeldelser på gyldendal.dk

Karensminde er Iben Mondrups selvstændige fortsættelse til Godhavn, der vandt DR Romanprisen 2015.

»Vi følger den samme familie i Karensminde som i Godhavn - forældrene, Jens og Karen, og deres tre børn, Bjørk, Knut og Hilde, der nu er voksne. I modsætning til i Godhavn får forældrene i Karensminde en stemme, og denne stemme giver et indblik i familien ovenfra, hvor bekymringerne for de enkelte familiemedlemmer blandet med en følelse af ansvarstab bliver skildret gennem erindringer og tankestrømme over de familiedramaer, der har mærket dem gennem tiden.

Jens og Karen er flyttet fra Godhavn i Grønland til gården Karensminde på Møn, hvor de drømmer om at starte deres eget bed and breakfast. Midt i forberedelserne får Jens, familiens overhoved, et ildebefindende, og alt sættes på pause. Romanen fortælles rundt om denne skæbnesvangre begivenhed, hvor familien forsøger at rekonstruere sig selv i den nye virkelighed.

Hvad består en familie af? Det spørgsmål stiller personerne sig selv, og romanen rummer en livsklog beskrivelse af familien som organisme, som Hilde beskriver det »Vi er fem mennesker, Bjørk. Hvad jeg gør eller ikke gør, er kun en femtedel af det samlede billede.«

Alle familiemedlemmerne med deres tilhørende tanker og følelser beskrives skånselsløs nuanceret i form af, at vi som læsere får adgang til de dybeste tanker og følelser, og dermed også personernes mindre sympatiske sider. Fokus er på familien som en organisme i forfald, hvor faderen, den store jæger og familiens patriark bliver skåret fra og tvinger familiestrukturen til at ændre form.

Romanen er også en fortælling om den rolle, man har i familien, når man både er nogens barn, men samtidig gammel nok til at være nogens forælder, og særligt i forbindelse med sønnen Knut, der selv lige er blevet far, mærkes den svære balance i barn-/forældrerollen:

»Tænk at komme her, og mene noget om deres måde at gøre tingene på. Det var deres liv, og når Knut var på gården, måtte han indstille sig på at tingene var anderledes end hjemme hos ham selv.«

Også Bjørk, der på mange måder ligner sig selv som barn og går sine egne veje, kæmper med ambivalente følelser omkring forældrenes hjemkomst fra Grønland og tryghedens forfald. Bruddet i det trygge familieliv tvinger familiemedlemmerne til at komme hinanden i møde på nye måder, der kun vil lade sig gøre, hvis de tør åbne op og tale sammen midt i sorgen og usikkerheden.

Hvor de forskellige synsvinkler er afgrænsede i Godhavn, er de mere flydende og omskiftelige i Karensminde, hvilket er med til at spinde læseren ind i de komplekse familieforhold, men er til tider også forvirrende og frustrerende. Romanen kræver en tålmodig og koncentreret læser, og var for mig hårdere at komme igennem, end Godhavn var, hvilket primært skyldes de mange skift i både person og tid.

Karensminde bliver dog siddende i kroppen og jo mere jeg tænker på den, jo bedre synes jeg om den og mærker, at den kalder på en genlæsning.«

★★☆☆

Find Iben Mondrups bøger her

Tilføj til ønskeliste

Vi er brødre

Iben Mondrup

Tilføj til ønskeliste

Karensminde

Iben Mondrup

Tilføj til ønskeliste

Godhavn

Iben Mondrup

Tilføj til ønskeliste

Store Malene

Iben Mondrup

Tilføj til ønskeliste

En to tre - Justine

Iben Mondrup

Om læseranmelderen, Louise Birkholm Hald:
»Jeg er en 23-årig litteraturnørd, der læser til gymnasielærer og nyder, at pensum hvert semester indeholder flere litterære hovedværker samt ny og anderledes litteratur. Bogfascinationen begyndte allerede, da jeg som 13-årig blev ansat i den lokale Bøger&Papir i Løgstør, hvor størstedelen af min bogsamling stadig bliver købt.«

Redaktionen anbefaler: