Middag med Peter Ingemann

Traktørstedet Ludvigslyst, Julsøvej 248, 8600 Silkeborg

27. november 2021 kl. 18:00 - 23:00

Program:

Oplev en fornøjelig aften i det bedste selskab, når vært Mikkel Fønsskov spørger ind til Peter Ingemanns gang på de brune værtshuse. En fortælling som er blevet til bogen DEN GYLDNE HEST.

Vi starter aftenen med en opgraderet version af klassisk værtshusmiddag. Efter middagen er Mikkel Fønsskov og Peter Ingemann i samtale om bogen DEN GYLDNE HEST, efterfulgt af bogsignering og hygge samt musik og bar.

Baren er åben for drikkevarer fra start til slut hvor du kan købe div. øl, vand, vin samt en Irish coffee, kaffe med og uden Bailey og klassiske værtshussjusser.

Traktørstedet Ludvigslysts version af værtshusmenuen:

Høns i asparges

Butterdejs vol au vent aka tartelet

Cowboy Toast

Hakkebøf med bløde løg - Engelsk sovs - Ketchup

Pariser Toast

Skinke – Ost – Sennep

Pebernødder og Brunkager

Om DEN GYLDNE HEST

Peter Ingemann var kun fire-fem år, da han begyndte at komme på de brune værtshuse. Først med sin far og siden som teenager og voksen. Han elsker stadig at komme på de brune værtshuse. Og han elsker at hade dem. Den Gyldne Hest er historier fra en brun bodega. Det er en humoristisk bog, hvor det alvorlige forplanter sig efterfølgende – måske undervejs. Bogen er skrevet med en varm og dyb kærlighed til miljøet og typerne, der kom og kommer på de brune bodegaer. Men fortællingen er ikke blåøjet eller på nogen måde romantiserende. Det er en både sjofel og usentimental bog.