Vibeke Windeløv
Hun var i mange år synonym med Zentropa som Lars von Triers faste producer, og fra 2015 til 2017 var hun med-direktør for Betty Nansen Teatret. I Gyldendals Bogklubber er hun fast gæst i streamingprogrammet Månedens Bog, og her fortæller hun om sine yndlingsbøger.
Jeg læser fordi ... det er den bedste måde at tilbringe tiden på (udover alt det, vi godt ved: Børn, venner etc.), og hvis jeg er trist, bliver jeg altid gladere, når jeg har læst. Og så er det ganske fantastisk, at man kan have bogen med hvor som helst. Jeg går nødig udenfor en dør uden en bog, men dette har dog ændret sig på det seneste, hvor jeg også er begyndt at lytte til bøger. En biltur på 19 timer hjem fra Italien føltes som ingen tid, da jeg lyttede til Anne Lise Marstrand-Jørgensens SORGENS GRUNDSTOF. En bog, som jeg pudsigt nok havde haft svært ved at komme i gang med i bogform. Og så læser jeg også for at kunne huske. Det sker ofte, at en bog fremkalder minder, steder, historier som er lagret i min hjerne, men som jeg har glemt. Efterfølgende hørte jeg MARGRETE 1. Det er en gave at få danmarkshistorien ind på denne måde.
Uden bøger ... ville verden være sværere at forstå. Jeg prøver altid at finde skønlitteratur fra de lande, jeg besøger. Især lande jeg kender meget lidt til. Der vil ofte være beskrivelser af en hverdag, som man som turist ingen chance har for at se eller forstå. Men også hvilken rolle, religionen spiller etc.
Den første bog, jeg læste, der væltede mig helt omkuld ... var FRÆNDELØS af Hector Melot, som jeg læste som barn. Jeg kan stadig huske detaljer fra den, fordi den var så sørgelig. Jeg glemmer aldrig, da drengen Remi er fanget i en luftlomme i en sammenstyrtet mine.
En bog, jeg ofte giver i gave, er... EN HÅRFIN BALANCE af Rohinton Mistry. Det er nok den bog, jeg har givet til flest venner, værter og værtinder. Den er oversat til et hav af sprog, og i årene efter dens udgivelse kunne jeg købe den i enhver storby i verden.
Bøger, der har fået mig til at tude af grin, er ... DOPPLER af Erlend Loe og GUD TALER UD af Jens Blendstrup. Jeg var væk af grin og måtte dele det med nogen, min kollega Signe Jensen, som sov i værelset ved siden af. Så jeg åbnede døren og læste højt for hende. Senere var det hende, som producerede filmen, der er baseret på Blendstrups roman.
Et forfatterskab, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er Ida Jessens og Anne Lise Marstrand-Jørgensens.
En bog, jeg ville ønske, jeg selv havde skrevet, er... Per Pettersons UD OG STJÆLE HESTE. Jeg elsker hans klare, enkle sprog.
En bog, jeg anbefaler til gud og hver mand, er ... INDTIL VANVID, INDTIL DØDEN af Kirsten Thorup. I mine øjne en af Thorups bedste bøger. Den gav mig en forståelse af hverdagen i Hitlers Tyskland. Der er detaljer, som jeg aldrig er stødt på før, og samtidig er det også en roman, der indirekte demonstrerer, hvad vi som mennesker er parate til at indpasse os under. Og så er Thorup en historie-fortæller af guds nåde.
En bog, der har fået mig til at gøre noget, jeg ellers ikke ville have gjort, er ... RAMPEN af Jesper Stein. I bogen er der en mor, som ødelægger sit liv i bitterhed over, at manden forlod hende. Dette på trods af, at hun på alle måder fortsat har et godt liv. Jeg har en ny familierelation, som tit gør mig ked af det, men hver gang det sker nu, ryster jeg det af mig og siger: tænk på moren i RAMPEN.
En bog, der har gjort mig klogere på et emne og en tid, jeg intet vidste om, er ... KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN. Forfatteren Eva Tind har skrevet en bemærkelsesværdig biografisk roman om forskeren og zoologen Marie Hammer, og hvordan hendes intense og insisterende forskning i en mikroskopisk mosmide var med til at bevise Wegners teori og kontinenternes bevægelse. Det lyder tørt, men Eva Tind forstår at skrive en roman, som er tro overfor stoffet og samtidig er medrivende.