Svend Brinkmann

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er kendt og elsket for sine humoristiske og tankevækkende indspark til samfundsdebatten og filosofiske analyser af det moderne menneskes kvaler. Han har skrevet en lang række bestsellere, senest VI ER DET LIV VI LEVER. Selv læser han hver aften inden sovetid - uanset hvad.

Af Marie Løntoft

 

Jeg læser, fordi jeg gerne vil blive klogere, underholdes, udfordres, bekræftes, forarges eller bare forsvinde en halv times tid.

Jeg læser ofte når, jeg er gået i seng. Siden jeg lærte at læse som 5-årig, har jeg læst hver eneste aften, før jeg lægger mig til at sove. Det er et fuldstændig fast ritual, som jeg overholder uanset omstændighederne. Også på rejser, på festivaler, eller hvis jeg er beruset.

Uden skønlitteratur ville verden være vanskeligere at forstå. God litteratur sætter os i stand til at forstå andre mennesker, andre steder, andre historiske epoker og andre erfaringer end dem, vi selv gør os.
De seneste bøger, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er Glenn Bechs FARSKIBET og Katrine Marie Guldagers DET SAMME OG NOGET HELT ANDET, som jeg læste stort set samtidig. Begge er autofiktive, men på meget forskellige måder, og begge er meget stærke og rørende fortællinger.

Den næste bog, jeg glæder mig til at kaste mig over, er Eva Tinds KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN, der er en biografisk roman om Marie Hammer. Jeg kendte ikke Hammer på forhånd, men har hørt Eva Tind fortælle om denne særlige danske zoolog.
Uden skønlitteratur ville verden være vanskeligere at forstå.
Den bog, jeg tænker på som min første yndlingsbog, er Melvilles MOBY DICK. Jeg læste den i en børneudgave som lille, hvor det var eventyret, der fascinerede. Og som voksen har jeg læst originaludgaven, der er et nærmest eksistentielt rystende værk, hvor den hvide hval er en uendelig stor projektionsskærm for alt, der er mystisk i tilværelsen.

En bog, jeg synes, alle politikere burde læse, er K.E. Løgstrups DEN ETIPSKE FORDRING. Det er ikke en politisk bog, men den udtrykker et menneskesyn, jeg mener bør være fundamentalt for os. Nemlig at mennesker er interdependente væsener, altså gensidigt afhængige af hinanden, og ud af dette udspringer fordringen om at bruge magten over den anden til den andens bedste.

THE ROAD er den eneste bog, jeg nogensinde har siddet mutters alene og grædt over at læse.
Et forfatterskab, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er Cormac McCarthys. Han er måske bedst kendt for NO COUNTRY FOR OLD MEN og THE ROAD, men alle hans bøger er fantastiske og brutale fortællinger om menneskets natur. THE ROAD er den eneste bog, jeg nogensinde har siddet mutters alene og grædt over at læse.

Den bog, jeg har læst flest gange, er nok Wittgensteins FILOSOFISKE UNDERSØGELSER. Wittgenstein var måske den største filosof i det 20. århundrede, der samtidig levede et dramatisk og plaget liv. Filosofiske undersøgelser er skrevet i et ligefremt sprog, men undersøger ikke desto mindre virkelig vanskelige spørgsmål vedrørende sprogets mening og psykologiske fænomeners natur.

En bog, jeg anbefaler til gud og hver mand, er DE DØDE FILOSOFFERS BOG af Simon Critchley. En humoristisk indføring i filosofiens historie, fortalt ud fra beskrivelser af, hvordan de store filosoffer kom af dage. Samtidig er bogen en eksistentiel meditation over livets korthed.