Rachel Röst er ikke vokset op i et hjem med bøger. Hendes barndom var præget af fattigdom, strenge, religiøse krav og psykisk vold. Men bøgerne blev hendes livline. I dag forsøger hun at hjælpe andre socialt udsatte børn og unge i sin organisation Læs for livet, og sidste år debuterede hun som forfatter til den selvbiografiske roman GRUNDVOLD. 

Af Marie Løntoft

 

Jeg læser bøger, fordi det er den form for kunst og kultur, der giver mig den dybeste oplevelse. At læse en roman får mig til at dumpe ned i et helt andet rum. Jeg interesserer mig også for selve sproget og føler, at det at læse bøger finpudser og skærper mig sprog. Når jeg læser noget rigtig godt, bliver jeg ofte helt målløs. Sommetider bliver jeg simpelthen nødt til at lægge bogen fra mig for at lade det synke ind og forstå på et dybere niveau, hvad det er, jeg har læst.

Uden skønlitteratur ville verden være mere grå, og vi ville have færre muligheder for at rykke og udvikle os som mennesker. Jeg ved – både fra mit eget liv og fra mit arbejde med min organisation Læs for livet – at det at læse kan øge den sociale mobilitet og give sårbare børn og unge bedre muligheder i livet. Børn fra socialt udsatte familier er så meget bagud i uddannelse, og hvis man opdager glæden ved at læse fiktion, smitter det ofte også af på, hvordan man klarer sig i skolen. Samtidig kan det at læse give noget at spejle sig selv og sit eget liv i og nedsætte følelsen af ensomhed. Og det kan give et større ordforråd og dermed også bedre evne til at sætte ord på, hvad man oplever, og hvordan man har det. 

Den seneste bog, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er den norske forfatter Vigdis Hjorths roman ER MOR DØD. Den handler om en kvinde, der ikke har set sin mor i mange år, men vælger at opsøge hende igen. Den længsel efter at se nogen, som man egentlig ikke ønsker at have i sit liv, det er noget, jeg kan relatere meget til. Det er virkelig godt skildret. Samtidig er sproget også så utroligt smukt og præcist. Uden skønlitteratur ville verden være mere grå, og vi ville have færre muligheder for at rykke og udvikl os som mennesker  - Rachel Röst 

En bog, der betød meget for mig som barn er DEN LILLE PRINS af Antoine de Saint-Exupéry. Det var en af de få bøger, min far var rigtig glad for, og som vi havde derhjemme. Derfor har jeg fået gentaget den mange gange og også selv læst den i forskellige aldre. Og det er altid noget nyt, den giver.  

En læseoplevelse, der har været med til at forme mit menneskesyn og mit syn på verden er John Steinbecks VREDENS DRUER, en klassiker fra 1939, som jeg først læste for nylig. Den har virkelig rykket mig i mit syn på samfundet og på især arbejderes vilkår. Det er et portræt af den utæmmede kapitalisme, og man kommer tæt på de skæbner, der er dens ofre. Det kom bag på mig, at den gjorde så stort indtryk på mig.

En bog, der har fået mig til at stortude, er Naja Marie Aidts HAR DØDEN TAGET NOGET FRA DIG, som handler om sorgen over hendes søn, der døede i en ulykke. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ikke turde læse den. Men så blev jeg bevidst om, at jeg aldrig havde prøvet at miste nogen. Derfor besluttede jeg mig for at læse den. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde – selvom jeg græd og græd. Den er så utrolig smuk. Et halvt år efter, at jeg havde læst den døde min mor, og da hjalp læseoplevelsen mig. Det føltes næsten som en form for forberedelse eller øvelse i forhold til det at miste en af sine nærmeste.

En bog, jeg vender tilbage til, er Dea Trier Mørch VINTERBØRN, som jo er det her klassiske moderskabsportræt. Det var en af de få bøger, min mor ejede, så jeg læste den allerede som teenager og har læst den igen, efter at jeg selv er blevet mor.  

En af de stærkeste læseoplevelser, jeg har haft nogensinde, er nok, da jeg første gang læste Pippi Langstrømpe som barn. Det var sådan en stærk modsætning til alt det, mit liv var, og de krav og forventninger, der var til piger i det religiøse miljø, jeg voksede op i. Pipi var radikal i sin frihed, hun boede alene, var stærk, selvstændig og generøs.

En bog, der har gjort mig klogere på en anden kultur, er Sofie Jamas ET ANDET MENNESKE, ET ANDET LIV. Det er en stærk skildring af at være kvinde i et andet univers og en bog, der har udvidet mit verdensbillede.

Den næste bog, jeg glæder mig til at læse, er Vigdis Hjort ARV OG MILJØ. Efter at læst ER MOR DØD har jeg virkelig fået lyst til at læse hendes store gennembrudsbog, som jeg har hørt meget godt om.