Udover sit virke som politiker er Pelle Dragsted forfatter til bestselleren NORDISK SOCIALISME, hvor han giver sit bud på en demokratisk økonomi. Når han selv læser, er det alt fra økonomisk teori og historiske bøger til ny dansk skønlitteratur, der kan komme ned fra bogreolen. Få hans anbefalinger her.

Af Rose Kristine Hvidberg

Jeg læser, fordi jeg ikke kan forestille mig et liv uden at læse, uden litteratur. Jeg læser for at blive klogere, for at forstå verden og menneskene, for at blive inspireret, for skønheden i sproget, for at tømme hovedet for politiske tanker, inden jeg skal sove, og nogle gange også bare for underholdning. 

Den seneste bog, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er DE GLEMTES HÆR af Morten Møller om de danskere, der rejste ned og kæmpede mod fascismen under den spanske borgerkrig. Den er virkelig velskrevet, og så er den spændende som en roman. Den er mere nøgtern og balanceret end mange af de mere heltekvadsagtige bøger, der er skrevet om de danske spaniensfrivillige, og viser også de mørke og mindre heltemodige sider af historien. 

En bog, der har haft stor indflydelse på den person, jeg er i dag, er DITTE MENNESKEBARN og resten af Martin Andersen Nexøs forfatterskab. Jeg læste den første gang som teenager, og den sociale indignation, uretfærdigheden, men også solidariteten og håbet om, at vi kan skabe mere værdige liv, bekræftede mig i nogle grundfølelser, som jeg nok allerede var opdraget med i et politisk aktivt, venstreorienteret hjem, og som jeg har båret videre gennem livet. 

Jeg læser for at blive klogere, for at forstå verden og menneskerne   - Pelle Dragsted 

En bog, jeg synes, alle mine politikerkolleger burde læse, er Kate Raworths DOUGHNUT ØKONOMI. En hurtig læst men overbevisende kritik af mainstream-økonomien og om hvorfor, der håbløst at tro, at vi kan fortsætte med en økonomisk model baseret på eksponentiel økonomisk vækst. Og så burde de læse eller genlæse Jesper Tynells MØRKELYGTEN – ikke mindst i disse tider, hvor der igen er kritisk lys på forholdet mellem politikere og embedsværk. 

De bøger, jeg har læst flest gange, må uden tvivl være nogle af de billedbøger, jeg læste for mine børn igen og igen. Måske den med Barpapapa-familien, der besætter huse og tager kampen op mod de onde byggemaskiner, der vil rive dem ned og bygge beton. Det lyder lidt 70’er agtig, men en smule indoktrinering kan jo ikke skade. Det kunne også være HALFDANS ABC eller Jakob Martin Strids MUSTAFAS KIOSK. 

En bog, jeg anbefaler til gud og hver mand, er René Karpantchofs DE STRIDBARE DANSKERE. Et vigtigt stykke Danmarkshistorie om de mange sociale og også nogle gange ret militante kampe, der var med til at forme og skabe det samfund og demokrati, vi har i dag. Når det gælder skønlitteratur, burde alle læse den indiske forfatters Arundaroti Roys fantastiske roman, DE SMÅ TINGS GUD. Det er én af de fineste bøger, jeg har læst.

Jeg læste DITTE MENNESKEBARN førstegang som teenager, og den sociale indignation, uretfærdigheden, men også solidariteten og håbet om, at vi kan skabe mere værdige liv, bekræftede mig i nogle grundfølelser.  - Pelle Dragsted  Den næste bog, jeg glæder mig til at kaste mig over, er Katrine Marie Guldagers DET SAMME OG NOGET HELT ANDET. Jeg begyndte på den, da den udkom. Men jeg er en ret følsom læser, og starten var så hård, at jeg lagde den væk. Men den skal frem igen, når energien er der. Det er også super spændende, at der er kommet en ny samfundskritisk bølge i skønlitteraturen med blandt andre Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn og Peder Frederik Jensen. Jeg har bare ikke haft tid til at læse dem endnu. Det er alt for tit skønlitteraturen, der bliver prioriteret til sidst. Særligt den der kræver noget af mig som læser. Og det er en skam.