Lige fortiden læser jeg … Marcel Prousts PÅ SPORET AF DEN TABTE TID. Mit ene nytårsforsæt er hvert år litterært. Det er en god måde for mig at få læst klassikere på, ellers kan jeg godt blive lokket af al den nye litteratur hele tiden og tænke: Det må blive engang! Men engang skal være nu. Det er mit
andet forsæt. 

Uden skønlitteratur ville verden være … uden mulighed for at sidde i et tog, ligge i en sofa, vente på en bænk med en bog i hænderne, på én gang fuldstændig væk fra alt og samtidig mere nærværende, næsten tættere på verden end ellers.

Når jeg læser noget rigtig godt, får jeg en følelse af … at jeg må dele det, læse det højt. Jeg sætter mange æselører i bøger på særligt geniale steder. Samtidig er jeg forsigtig med at rose en bog til skyerne, det kan godt ødelægge andres læseoplevelse lidt. 

Den første bog, jeg kan huske væltede mig helt omkuld … var Kirsten Thorups HIMMEL OG HELVEDE. Jeg arbejdede som au pair i Liverpool, det var september, min første friweekend. Kvartererne hed Grassendale, Cressington, Mossley Hill. Jeg lå i min seng hele lørdag-søndag og læste om Vesterbrogade, Gasværksvej, Maria, der blev slået ned med en spegepølse ved Halmtorvet,  og København forekom mig at være det mest eksotiske sted i verden. 

Den næste bog, jeg glæder mig til at kaste mig over … er næste bind i PÅ SPORET AF DEN TABTE TID.