Camilla Frank

Camilla Frank har en fortid som chefredaktør for bl.a. Eurowoman og Alt for damerne. Nu er hun ny redaktionschef i Gyldendals Bogklubber. Mød hende her, og find inspiration blandt hendes alsidige læsehits.  

En af de bøger, der har berørt mig mest… er Elsa Morantes HISTORIEN fra 1974, som jeg læste som en af mine første ’rigtige’ romaner nogensinde. Den giver et helt sublimt perspektiv på tiden inden og under Anden Verdenskrig. Den ene af hovedpersonens to sønner hedder Useppe – og det mente jeg var et oplagt navn, da jeg selv, nogle årtier senere, fik min førstefødte søn. Det mente hans far ikke.

Lige nu er jeg opslugt af … Hella Joofs netop udkomne TVILLING YNDLING GRÆVLING. Joof skriver med en spot on pen på (ofte) svære ting og sager i livet, og hendes nye bog er fuld af gode råd, jeg ikke har bedt om, og som derfor kan være de sværeste at lytte til – men det formår hun faktisk at få mig til.

Jeg er vild med bøger skrevet af… Samuel Beckett. Den irske forfatter var max kult for mig, da jeg studerede litteraturvidenskab, jeg skrev (selvfølgelig) mit speciale om hans trilogi MOLLOY, MALONE DØR og DEN UNÆVNELIGE – og eftersom Beckett oprindeligt skrev dette sprogligt fuldstændigt fantastiske værk på fransk, har jeg løbende ærgret mig en del over ikke at have lært ’andet’ end at drikke rødvin under mit studieår i Frankrig. Til gengæld hedder min anden fødte søn Samuel.

Den bedste bog jeg har læst i år gav mig en følelse af… at ville have mere (læse)tid. Og det kan muligvis lyde foruroligende, når den bog, der i søndags eliminerede alle andre årets-bedste-bog-kandidater, er Lars Keplers seriøst uhyggelige SANDMANDEN. En krimi, der på hver eneste side flyder over med menneskelige pinsler og et meget konkret tip til, hvordan du sluger en mikrofon – og får den op af mavesækken igen. En krimi der giver begrebet ’page turner’ helt ny betydning. Og som får mig til at længes mod mere børne- og vasketøjsfri tid. Den nye Kepler-krimi SPEJLMANDEN ligger allerede klar. Yderst betryggende at vide, at der er otte krimier i alt i Kepler-serien = pt. 7 til gode i mit regnskab.

Jeg læser allerbedst… på en liggestol, placeret på en strand i mindst 25 graders varme uden udsigt til forstyrrende elementer i kategorien ’sure pligter.’ Dét scenarie har jeg ikke haft mulighed for at prøve af i noget tid, så for nylig prøvede jeg i stedet konceptet ’uafbrudt læsning’ af på en togtur fra Århus til København. Her fik jeg både færdiggjort Nikoline Werdelins HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING (hendes skarpe observation af mennesketyper er altid interessant) og læst bagsideteksten til Sissel-Jo Gazans HVIDE BLOMSTER, der snart kommer i bogklubben. Jeg er meget begejstret for Sissel-Jo’s grundige universbeskrivelser. Efter at have læst hendes seneste BLÆKHAT, der har graffiti som centralt element - en kunstart jeg for det første aldrig har interesseret mig for, for det andet ikke var klar over, var at betragte som en kunstart - tog jeg pludselig mig selv i at jagte og fotografere graffiti i Berlin, hvor romanen også foregår. 

Jeg er blevet overrasket af at læse…. TERNET NINJA 2. Nuvel mine børn læste også med, men jeg fornemmer ikke, at de var decideret overraskede over indholdet – i hvert fald var jeg utvivlsomt den, der havde det sjovest med det afføringsskema, som Jørn, hovedpersonen Askes papfar, placerer på familiens køleskab. Det overraskede mig, at min humor tilsyneladende ikke er mere raffineret.