Gyldendal Uddannelse søger studentermedhjælper, der brænder for marketing

Kan du holde mange bolde i luften af gangen? Skriver du et fejlfrit dansk? Og er du fyldt med energi og initiativ? SÅ skal du læse videre her, for så er du måske lige den, vi mangler i GU-marketing.

Vi søger
En energisk og initiativrig studentermedhjælp, som gerne vil arbejde med marketing.

Du kan forvente
Et spændende arbejdsmiljø med kollegaer med mange forskellige kompetencer, stor fleksibilitet og varierende opgaver inden for en bred vifte af markedsføring.

Dine primære arbejdsopgaver
Du vil blive en del af marketingholdet i Gyldendal Uddannelse, der håndterer alle typer marketings- og kommunikationsopgaver. Din rolle vil bestå i at opsætte nyhedsbreve, researchopgaver, social media indhold, bogudsendelser og udarbejdelse af forskellige markedsføringsmaterialer.  Derfor er det vigtigt, at du er i stand til selvstændigt at fremstille spændende indhold, som er skræddersyet til de forskellige platforme og målgrupper.

Stillingen er sat til ca. 15 timer ugentligt, men vi udviser naturligvis fleksibilitet i eksamensperioder.

Vores forventninger til dig
Vi ser gerne, at du er et sted mellem 2. år af din bachelor og 1. år af din kandidat inden for marketing, kommunikation el. lign. Du er en initiativtager, der arbejder selvstændigt med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du leverer kvalitet uanset hvilken opgave, du får. Du er en energisk person med gåpåmod, som har lyst til at vise, hvad du kan.

•    Du har et fejlfrit skriftligt dansk
•    Du er parat til det udfordrede såvel som det mere rutineprægede
•    Du har stor interesse i og brænder for marketing
•    Du har erfaring med brug af sociale medier - herunder Facebook og LinkedIn
•    Du er i stand til at arbejde selvstændigt og er bevidst om kvaliteten i dit arbejde
•    Du er superbruger i Office-pakken
•    Du har erfaring med Adobe Photoshop/InDesign

Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Lisbet Stolberg på telefon: 3375 5555 eller mail: gulst@gyldendal.dk.

Din ansøgning
Send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag i en samlet PDF til os på e-mail: ansoegning3@gyldendal.dk, senest den 23. juli 2018. Samtaler vil finde sted løbende.

Om Gyldendal
Gyldendal Uddannelse er en del af Gyldendal A/S og består af forlagene Gyldendal, Hans Reitzels Forlag og Munksgaard. Gyldendal Uddannelse udgiver læremidler til børnehaver, skole- og lærebøger til grundskoler, gymnasier og læreruddannelser samt erhvervsuddannelser og korte og lange videregående uddannelser.
Gyldendal Uddannelse tæller i dag mere end 100 medarbejdere.