Gyldendal søger Digital Lead

Gyldendal søger en profil med stærke digitale kompetencer, der med sin ekspertise kan bidrage til transformation af den i dag primært analoge abonnementstjeneste i Danmarks største forlags koncern.

Gyldendals bogklubber står midt i et radikalt og afgørende strategiskifte, der indebærer modernisering og digitalisering på alle parametre i forretningen. Målet er at fastholde og manifestere Gyldendal som Danmarks største læseunivers.

Den rette kandidat skal drive den digitale transformation og bliver ansvarlig for opsamling, systematisering og forretningsoptimering af data således, at bogklubbernes medlemshåndtering i fremtiden drives digitalt – med indbyggede effektive loyalitetsparametre.

Erfaring med digitalkonvertering, loyalitetsskabelse og strategisk tænkning er et krav.

DU FÅR ANSVARET FOR AT
- Skabe strategi, retning og implementering af digitalisering.
- At konvertere til de digitale kanaler og opbygge loyalitet.
- At håndtere både tekniske projekter og platformsprojekter i bogklubbernes digitale transformation.
- At deltage med digital datamæssig ekspertise i den projektstyregruppe, der er nedsat i forbindelse med denne transformation.

DU ER EN MULIG KANDIDAT, HVIS
- Du har erfaring med at forretningsudvikle digitale loyalitet-, kunde- eller medlemskoncepter
- Du er 100% digitalt velbevandret, både på praktisk og strategisk niveau.
- Du har erfaring fra lignende position.
- Du er beslutningsdygtig, analytisk funderet og tydeligt kommunikerende – og samtidig social begavet og entusiastisk.
- Du er vant til at arbejde med mange forskellige stakeholders og forstår naturligt at opbygge relationer.

I sagens natur er denne stilling i en virksomhed, hvor alle lever og ånder for at dele verdens bedste bøger med de danske læsere.  Du vil lande i en afdeling, der ser det som sin fornemmeste opgave, at der skal stå ’Gyldendal’ på flest mulig af de bøger, der bliver læst og lyttet til rundt om i landet hver dag. Det vil være en fordel, hvis du deler denne passion med os, men det er intet krav, at du er særligt litterær.

DERFOR SKAL DU SØGE
- Du får mulighed for at være med til at forme bogklubbernes transformation mod en moderne digitalt drevet medlemsplatform i en spændende branche, hvor produktet er eviggyldigt og har høj status – men samtidigt udfordret af ændrede forbrugsmønstre og markedsstrukturer. En vanvittig spændende tid, synes vi.
- Du vil arbejde tæt sammen med begavede og dedikerede kollegaer, tumle med et fornuftigt budget og både stenhårde og ret bløde KPI’er.

Stor frihed til at skabe resultater. Her er intet hugget i sten, men du skal have dine argumenter i orden.

INTERESSERET?
Send dit CV samt ansøgning til headhunter Brian Hansen hos DigitalCareer på mail brian@digitalcareer.dk Du er også velkommen til at ringe til Brian Hansen på tlf.: +45 40 11 14 32, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og behandler derfor indkomne ansøgninger løbende.

OM GYLDENDAL
Gyldendal er drevet af en stærk værdibaseret kultur, men har som børsnoteret virksomhed også klare indtjeningskrav. Gyldendal har til huse i historiske lokaler i Klareboderne i Indre København, og vi er omkring 130 ansatte i den del af koncernen, der udgiver skøn-, fag- og børnelitteratur til privatmarkedet og driver Gyldendals Bogklubber.  Du vil få din daglige gang i et hus, der har udgivet litteratur til danskerne siden 1771, og du vil spille en væsentlig rolle i forlagets fortsatte arbejde med at åbne verden op gennem bøger.