Indsend manuskript

Skønlitteratur

Du kan sende manuskriptet med almindelig post eller aflevere det personligt i Gyldendals reception, Klareboderne 3, på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.

Manuskripter skal indsendes i papirform. Vedlæg gerne enkelte oplysninger om dig selv og om manuskriptets indhold i et følgebrev. Husk at skrive din postadresse, evt. også dit telefonnummer og e-mailadresse. Ved modtagelsen registrerer vi manuskriptet, og du modtager en kvittering inden for et par dage. Redaktionen vil i løbet af 5-8 uger tage stilling til en evt. udgivelse, og vi sender derefter et skriftligt svar.

I den periode, hvor vi har manuskriptet til overvejelse, foretrækker vi, at det ikke sendes til andre forlag.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke sender manuskripter retur, ligesom vi ikke kan påtage os noget ansvar for tilsendt originalmateriale.

Børne– og ungdomslitteratur

Du kan indsende manuskriptet med almindelig post til

Gyldendal Børn & Unge
Klareboderne 3
1001 København K

– eller aflevere det personligt i Receptionen, samme adresse, på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.

Faglitteratur og bøger om krop, sind og ånd

Du skal indsende et printet manuskript med almindelig post til 

Gyldendal Nonfiktion
Klareboderne 3
1001 København K 

Manuskriptet kan også afleveres personligt i Gyldendals reception, Klareboderne 3, 1001 København K, på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.