Trine Bundsgaard

Trine Bundsgaard
Del

Trine Bundsgaards (f. 1971) debut som børnebogsforfatter, Rune Ole fra Akelejevej, blev startskuddet på en produktiv hverdag bag tasterne og en stribe udgivelser om hverdagen og relationen mellem mennesker – hvad vi siger til hinanden, og hvordan det virker.

 

Thea og Chatten, første del af serien om eleverne i en 6.klasse, indbragte fynbo-forfatteren Bogslugerprisen i 2010 – året efter, at hun også kunne skrive ungdomsbogsforfatter på visitkortet med romanen Sommerkys.

Bundsgaard er også kvinden bag serien Bedste venner om pigen Asta, der er hovedpersonen i de foreløbigt ni bøger i serien. En af bøgerne i serien, Asta og fødselsdagsgaven var nomineret til Orla-prisen 2014.

 

 

Trines nyeste børneserie er historierne om Feernes ø.

Læs mere på trine.bundsgaard.net

Trine Bundsgaard:

»I virkeligheden kan jeg bedst li' virkeligheden«

Dagdrømmer. Dårlig staver. Og virkelig længe om at lære at læse. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Trine Bundsgaard skulle leve af at være forfatter. Dét gør hun, og hendes univers er dét, vi kender. Med dem, vi kender. I virkelighedens verden. Som regel, da.

Lige nu står der fantastiske fortællinger på to do-listen hjemme hos Trine Bundsgaard. Serien Feernes ø har fyldt kalenderen, og for en gangs skyld er det ikke virkeligheden, der kalder, men et digtet univers. Med feer, mærkelige dyr og steder, der ikke findes.

»Det har været en kæmpe udfordring, når man, som jeg, godt kan li’ realisme. Og jeg sprang heller ikke bare ud i et rungende ja, da min redaktør foreslog mig at skrive serien,« fortæller Trine Bundsgaard.

Fantastiske fortællinger i en ny verden
For genren indbyder til et andet sprog, en anden verden og et skævere univers.

»Selv om jeg har siddet med fornemmelsen af at snyde, fordi jeg bare frit kunne finde på, så er der jo samtidig krav om, at der skal være logik og sammenhæng i historien. Man kan jo ikke bare slippe afsted med hvad som helst. Men de fantastiske rammer har også givet mig mulighed for at gøre noget nyt med sproget. Det har virkelig været været sjovt. Og selv om hovedpersonerne er feer, så handler historierne jo om at være menneske,« fortæller Trine Bundsgaard, der i dette tilfælde havde sine tre børn med som sidedommere.

Motiver og misforståelser
Uanset hvilken genre, hun bevæger sig i, er omdrejningspunktet relationen mellem mennesker. Det, vi siger til hinanden og de budskaber, der måske – måske ikke – lander helt, som de skal.

»Det interesserer mig meget, hvor svært det er for mennesker at forstå hinanden. Det er spændende – også i børnehøjde. Hverdagen rummer uendeligt meget stof. Alt det dér med at finde ud af, hvem man er, og hvad man kan – det driver mig. Jeg tænker ikke så meget i plot og action, men i personer og relationer, og det har jeg nok altid gjort.«

Forfatter … med forbehold
Og selv om forfatterinden med egne ord var virkelig længe om at kalde sig selv for forfatter, er det dét, hun er. På fuld tid. Og med en vis beskeden distance.

»Jeg har en blufærdighed omkring mit arbejde. Det foregår jo inde i mit hoved, og jeg er ikke altid så rundhåndet med at dele ud af det, før det er færdigt. Måske er det fordi, jeg på en måde udleverer mig selv i mine bøger. De handler nemlig ikke, som mange tror, om mine egne børn, men mere om mig selv. Som i serien Bedste venner om pigen Asta, hvor jeg henter inspiration til den 8-årige hovedperson hos mig selv. På den måde afslører jeg jo lidt mig selv. Også selv om det slet ikke handler om mig.«

Glæd dig! Bøger på vej

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!