Bedøm ved at klikke på stjernerne
1 Kommentarer

Samlede digte

Jørgen Leth

Samlet udgave af Leths lyriske produktion, som omfatter de ni digtsamlinger Gult lys (1962), Kanal (1964), Sportsdigte (1966), Lykken i ingenmandsland (1967), Glatte hårdtpumpede puder (1969), Eventyret om den sædvanlige udsigt (1971), Det går forbi mig (1975), Hvordan de ser ud (1987) og Billedet forestiller (2000).

Priser på Samlede digte

Udgave
Format
Udgivelsesdato
Flere oplysninger
Pris
Udgave 2
Indbundet
01.05.2012
279,95
Samlede digte

Fakta om bogen

TypeIndbundet
ISBN9788702122428
Udgave2
Udgivet01.05.2012
Sider662
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerIda Balslev-Olesen
Udgave 1
Hæftet
26.06.2002
249,00
Samlede digte

Fakta om bogen

TypeHæftet
ISBN9788702010886
Udgave1
Udgivet26.06.2002
Sider456
Oversætter-
Illustrator-
OmslaggrafikerIda Balslev-Olesen







Din kommentar 
Du skal være logget ind for at kommentere. Log ind her
Send kommentar
Alle kommentarer (1)
sannemh
21. juni 2012

Anmeldelse af "Samlede digte" Ord som ikke kan komme ud af bogen Lige da jeg fik Jørgen Leths "Samlede digte" og dens 662 sider i hænderne, var det ret overvældende og jeg blev nærmest lidt træt på forhånd. Som digter kendte jeg ham mest fra samarbejdet med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig og en optræden med "Det glemte kvarter". Det var samtidig spændende at kunne kaste mig ud i det digre værk. Ville jeg mon kunne lide det? Forståelsen var jeg ikke bekymret for. Jeg hører ikke til dem, som synes digte skal forstås, skal give en mening. Jeg læser digte, fordi de gode af slagsen gør noget ved mig. De kan mærkes og de har en betydning. Kunne jeg så mærke noget ved læsningen af Jørgen Leths digteriske livsværk? Overraskende meget, men til en grænse, synes min konklusion at være. Det er i øjebliksbillederne, når han "filmer med ord", jeg synes det fungerer bedst. Han er jo også filmmager og det kan mærkes i mange af digtene. Når digtene ikke kun lyder som Jørgen Leth, som sludrer om løst og fast. Digtene lyder meget som Jørgen Leth. Det er let at høre hans stemme, når jeg læser digtene. Muligvis har jeg set for meget cykelløb. Han er også ret vild med cykling og det kan blandt andet læses i "Sportsdigte". De er netop det og samtidig meget mere. De bedste af sportsdigtene er også billeder på livet og det uden at det bliver til irriterende klicheer. "Fausto Coppi", side 129, synes jeg er et af de allerbedste. Der er, som skrevet i begyndelsen, rigtig mange digte og rigtig mange ord. Til tider bliver der en overflod af ord. Så mange, at jeg mister koncentrationen. En måde at få fokus igen er ved at lukke bogen en stund, en dag. Det synes jeg er en skam. Nogle af digtene, eksempelvis side 186-189 fra digtsamlingen "Lykken i Ingenmandsland", virker også meget som en skriveøvelse og gentager sig selv i noget der synes som evigheder. Der er kun få ændringer og noget af det har slåfejl; og bevidst leg med ordene og sproget og meningen, men jeg bliver ikke fanget af det. Det virker villet og meget eksperimenterende, netop for at være eksperimenterende, uden en nødvendighed, jeg som læser bliver berørt af. Den kunst, synes jeg, der er andre, som mestrer bedre. Der er lidt for mange "Ord som ikke kan komme ud af bogen" De digte, der griber ind i hinanden, virker cykliske, bliver jeg meget lettere fanget ind af. Det er for eksempel andre digte fra "Lykken i Ingenmandsland". Der er rigtig mange digte, hvor kvinden, sølv og strygere går igen på nye og gentagende måder. Det kan også være digtene fra "Træ, havn, høj, sø, torv", som er rytmiske, luftige og nærmest læser sig selv. De steder hvor han bliver mere filosofisk, som i "Måske lidt vind på kinden", side 574-576 fra "Det gør ikke noget", giver også meget fra sig. Kvinder og erotik fylder meget og der er en glæde i de digte, som ikke er til at tage fejl af. Ofte sidder jeg bare med en følelse af, at grænsen mellem personligt og privat overskrides. Et digt som "Kan jeg tage dine hænder", trykt på side 429-430, synes jeg dog fungerer. "Når det er nået dertil", side 355, er også et med betydning som ikke kun er privat, et digt, jeg kan mærke. Om det er fordi "Hvad er det nu det hedder" er ny ved jeg ikke, men som helhed kan jeg mærke den samling meget mere. Det er som om den på en eller anden måde er præget af en anden form for nødvendighed, end en del af de tidligere digtsamlinger. Der er meget, der skal bearbejdes. Ikke alene det konkrete med katastrofen i Haiti, tab af et hjem og et land i kaos. Der er også noget tab af ungdom, fornemmelse af mere fortid end fremtid, tab af hukommelse på spil. Det når ud over papiret, også selvom jeg er en del yngre end Jørgen Leth og endnu kun har kradset i overfladen af den form for erkendelser. Jeg kommer til at tage bogen frem igen. Næppe for at læse det hele på én gang. Det er også ret overvældende og på en eller anden måde også unaturligt. Det har taget 50 år at udgive digtene og 20 dage at læse dem. Den forskel virker på en eller anden måde ikke rimeligt. Jeg sidder desværre ikke tilbage med en fornemmelse af at være fanget helt ind i lyrikken. Der er ganske fine glimt, som fanger mig, men der er også en del, som "går forbi mig", for nu at citere Jørgen Leth. Det har dog også været spændende at lære digteren Jørgen Leth at kende og det var i det store hele umagen værd. Sanne M Hansen

Artikler (0)

Log ind

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
Password

Opret profil

Få mulighed for at kommentere på bøger.
Brugernavn
E-mail
Password

Glemt password

Indtast din e-mail, og vi sender dine info.

Slet profil

Indtast din e-mail.
E-mail

Tilmeld nyhedsbrev

Indtast din e-mail-adresse for at tilmelde dig nyhedsbrevet.
E-mail

Forlaget Gyldendal – hvor forfatterne er

Gyldendal.dk

g.dk – Gyldendals internetboghandel
- er nedlagt pr. 1. maj 2013.

Nu er du på forlaget Gyldendals hjemmeside.

Her kan du læse om bøger, se film om litteratur, anmelde og komme i dialog med forfatterne.

Vi håber, at du finder den bog, du leder efter.

Velkommen til!