Den bedst tjenende virksomhed

Læseprøve

Den bedst tjenende virksomhed forstår at tjene andet og mere end penge. Den tjener også de mennesker, det samfund og det miljø, der omgiver den. Ledere og medarbejdere i den bedst tjenende virksomhed forholder sig aktivt til den sammenhæng, de er en del af. Det handler om visioner, om alternative måder at organisere og lede virksomheden på og om at turde bryde med normer og traditioner.

Bogen viser en vej ud af de gamle og nedslidte siloer og hen til de fleksible platforme, hvor alle arbejder sammen om at skabe bæredygtig vækst,
der bygger på sund fornuft og naturens eget design.  I både danske og udenlandske eksempler hører vi om virksomheder, der skrotter budgetter,  decentraliserer, åbner for reel selvledelse og gør en forskel i deres omverden.

I bogen kan du læse interview med Michael Møllmann fra Novo Nordisk, Hanne Lindblad fra Call me, Jan Wallander, den tidligere direktør i Handelsbanken, Thomas Harttung, der er stifter af Årstiderne, og Jan Carlzon, den legendariske chef for SAS.

  • Antal sider250
  • ISBN9788702129557
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.10.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Tina Monberg

Tina Monberg (1961) er partner i mediationcenter a/s, som er specialiseret i konfliktløsning og samarbejdsformer ved brug af mediation og med fokus på de menneskelige relationer. Med en tværfaglig baggrund som mediator, advokat og exam. psykoterapeut har hun gennem 20 år undervist og rådgivet ledere, virksomheder og organisationer i nye relations- og samarbejdsformer, særligt med fokus på bæredygtige partnerskaber, holistiske organisationsformer, vedvarende samarbejdsprocesser og interessebaserede konfliktløsningsmetoder. Tina er en efterspurgt international foredragsholder og har skrevet fem bøger om mediation og samarbejde. Senest har hun udviklet The Butterfly Effect, et nyt ledelses og organisationskoncept, som du bl.a. kan læse om i denne bog.

Læs mere på butterflyeffect.dk, tinamonberg.dk, www.leadershiplodge.dk og mediationcenter.dk om workshops og foredrag.

Bøger i samme genre