Spillet om milliarderne

Læseprøve

International fodbold er på få år blevet en pengemaskine uden sidestykke. Tv-kontrakter for milliarder, kæmpe-sponsorater og fans, der nærmest slås om plads på stadion, har forgyldt fodboldens storhold fra Manchester over München til Madrid.
 
Fodbolden omsætter i dag for et beløb, der svarer til et mindre europæisk land, og forretningen vokser i et tempo, som kun få andre brancher kan matche. Men selvom pengene ruller lystigt, så taber de største aktører fortsat voldsomme summer og kæmper med transfer-inflation, spillerlønninger ude af kontrol og et bjerg af gæld. I skyggerne af en sport, som nogle frygter, er ved at sejre sig ihjel, lurer også asiatiske spilsyndikater, hvidvaskere og korrupte officials.
 
Spillet om milliarderne følger pengenes veje og vildveje i europæisk fodbold fra Donetsk i øst via de nordiske klubber til fodboldens europæiske hjerteland i bl.a. Tyskland, England og Spanien. Her møder man mediernes og markedsføringens tunge drenge, magtfulde magnater og ambitiøse klubfolk, der alle vil have en finger med i spillet om fodboldens fremtid.
 
– Fodbold, Champions Leage, UEFA og Landsholdet
– Økonomi og samfund

  • Antal sider320
  • ISBN9788702117769
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.03.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Poul Funder Larsen

Poul Funder Larsen er Jyllands-Postens korrespondent i Berlin. Tidligere har han været udsendt til Kyiv, Moskva og Washington for danske og internationale medier. Han har bl.a. arbejdet for Information, Børsen, Dow Jones/Wall Street Journal Europe og The Economist Group. Poul Funder Larsen har instrueret flere dokumentarfilm og er forfatter til fire faglitterære bøger, bl.a. TV2 – 25 år med penge, politik og primadonnaer (2013) og Iscenesætteren (2016).

I februar 2023 er Poul Funder Larsen aktuel med bogen Ruslands tusmørkeår - Fra Sovjetunionens fald til Putin og krigen i Ukraine.

Privatfoto

Bøger i samme genre