Platon. Bind 5

Platon er en af de helt centrale skikkelser i europæisk kultur. Så central, at man har kunnet beskrive hele den efterfølgende europæiske filosofi som en »lang række fodnoter til Platon«.Det er nu næsten 80 år siden, Platons samlede værker første gang udkom i dansk oversættelse. I den forløbne tid er der sket meget inden for den internationale filologiske og filosofiske Platonforskning. Og der er også sket meget med det danske sprog siden da. Derfor udgives Platons samlede værker nu i en nyoversættelse til moderne dansk.

En gruppe på knap 30 af landets fremmeste klassiske filologer og Platonforskere er gået sammen om det store oversættelsesprojekt. Med indledninger og noter til de enkelte værker opsummeres den internationale Platonforskning helt frem til i dag. Nyoversættelserne er foretaget direkte fra den græske originaltekst. Men ikke mindst er oversættelserne skrevet i et sprog, som moderne, danske læsere vil finde tidssvarende.

Platon v indeholder:
Lovene I-XII
Epinomis

  • Antal sider520
  • Højde252 mm
  • Bredde170 mm
  • Dybde37 mm
  • Vægt1199 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702070606
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.02.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Platon .

Platon blev født i Athen eller Ægina af adelig slægt 428 f.Kr., død i Athen 348 f.Kr. Han var en græsk filosof, matematiker og forfatter. Grundlægger af akademiet i Athen, Platons Akademi, cirka 385 f. Kr., den første, højere undervisningsanstalt i den vestlige verden, som han var chef for frem til sin død. Platons akademi fik på lige fod med Aristoteles’ filosofiske skole Lykeion stor indflydelse på samtidens filosofi og videnskabsopfattelse, og Platon og Aristoteles anses for grundlæggere af den europæiske filosofitradition.

Platon var en del af kredsen omkring den 40 år ældre Sokrates og var altså omkring 30 år gammel, da Sokrates blev henrettet i 399 f. Kr. Platon er blandt andet kendt for sine filosofiske dialoger og forevigede her blandt andet den samtalekunst, som mentoren Sokrates – der ikke selv skrev – praktiserede. Platons forfatterskab strækker sig over hen ved 50 år og er overleveret nogenlunde intakt. I forfatterskabet findes for første gang i den vestlige tradition en samlet undersøgelse af virkeligheden i alle dens filosofiske aspekter: metafysisk, videnskabeligt, sprogligt, psykologisk, kunstnerisk m.m.

Platon var desuden politisk engageret, hvilket de tre store værker, STATEN, STATSMANDEN og LOVENE, vidner om. Her indkredser Platon retfærdighed, stat og lovgivning. PLATON. BIND 1-6 – SAMLEDE VÆRKER I NY OVERSÆTTELSE udkom i 2009.

Bøger i samme genre