Blekingegadebanden 1

Lytteprøve

En samlet lydbogsudgave med Per Øvig Knudsens to bind om Blekingegaden.

Hør den dokumentariske historie, der bygger på forfatterens adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og på en lang række samtaler med de involverede. Anmeldere og læsere var begejstrede ved udgivelsen af det første bind om det politiske klima i 60'erne og 70'erne, da den stærkt venstreorienterede Gotfred Appel samlede sin gruppe af politiske fantaster om sig, om modsætningerne inden for gruppen, om kampen om den politiske linje, om eksklusioner og vekslende alliancer, om kampen mellem kønnene, der kunne ende i håndgemæng, så blodet flød, om forbindelserne til udlandet, til terroristiske kredse, til træningslejre i Libanon, til PFLP, om røverier og kidnapninger, om det langsommelige politiarbejde, der var ved at true med at gå helt i stå, da en bil kørte ind i en betonpille på Helsingør-motorvejen ved Birkerød og politiet fandt et bundt nøgler, hvoraf én passede til låsen i døren til Blekingegade 20, hvor der åbenbarede sig et arsenal af både lette og tunge våben, ammunition, forklædningsgenstande osv.

Andet bind er ikke mindre spændende. Efter gruppens primus motor Holger Jensen blev dræbt i 1980, reorganiseres gruppen, der i løbet af 80'erne står bag en lang røverier, som gang på gang slår danmarksrekord i kontant udbytte. Peter øvigs store beretning om Blekingegadebanden kulminerer med en detaljeret kortlægning af bandens et år lange forberedelse af dens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, fra gruppen mødes klokken ti aftenen før i Blekingegade og til en ung politibetjent dør på Rigshospitalet præcis 24 timer senere, ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær.

Indlæst af Torben Thune.

CD 1: Blekingegadebanden 1: Den danske celle. Indlæst af Torben Sekov. 598 Mb | 14 timer og 30 minutter

CD 2: Blekingegadebanden 2: Den hårde kerne. Indlæst af Torben Thune. 646 Mb | 15 timer og 41 minutter

  • ISBN9788702066944
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.11.2007

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen, f. 1961, er journalist og forfatter. Han har udgivet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie og har været særligt optaget af at skildre frihedskampe og oprørsbevægelser i bøgerne Efter drabet (2001), Birkedal (2004), Blekingegadebanden (2007) og Hippie (1: 2011 og 2: 2012).

2014 var han aktuel med Nakkeskuddet, hvori han skrev om udfordringerne ved at beskrive virkeligheden, og i 2016 udkom BZ – Du har ikke en chance – Tag den!, hvor nye og ikke hidtil hørte stemmer fortalte om BZ-bevægelsens historie.

I henholdsvis 2019 og 2021 var Peter Øvig aktuel med de to meget personlige bøger Min mor var besat - Da jeg mødte depressionens dæmon og den selvstændige fortsættelse Jeg er hvad jeg husker - Efter elektrochokket: Mellem mirakler og mareridt. Om hans mors depressioner, hans egen indlæggelse på en lukket, psykiatrisk afdeling og den efterfølgende helbredelse fra en svær psykotisk depression bl.a. ved hjælp af elektrochok.

I september 2023 udkom Peter Øvig med bogen Dem der ikke tier - Når ofre bliver til helte: Seksuelle overgreb på danske børnehjem.

Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser. F.eks. blev han for Blekingegadebanden tildelt Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for Årets Historiske Bog.

www.oevig.dk

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre