Pyjamasparty

Læseprøve
Korte prosastykker, der med få ord tegner personer i forskellige hverdagssituationer. Adfærdsmønstre, reaktioner og følelsesmæssige tilstande i det moderne liv indfanges uden dramatik i en til tider næsten prosa-lyrisk stil. Der sættes fokus på det stille, almindelige, i og for sig ligegyldige, men for det enkelte individ måske alligevel betydende øjeblik. "Brudstykker af et hverdagsmønster, af livet mellem fødsel og død ... Knapt og præcist kan Peter Asmussen fx skildre et parforholds forlis, og blandt bogens 95 tekster er der andre tætte, knitrende billeder, der lever i ordenes lakoniske magi, eller som fængsler med ultrakorte novellistiske forløb." - Hans Andersen, Jyllands-Posten.
  • Antal sider182
  • ISBN9788702217186
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.10.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Asmussen

Peter Asmussen, født 1957, debuterede i 1989 med tekstsamlingen STEMME og har siden skrevet en række prosabøger, bl.a. DET DER ER fra 2012. Peter Asmussen har desuden skrevet en lang række skuespil, radiospil, tv-spil og filmmanuskripter.

I 2010 skrev Peter Asmussen skuespillet INGEN MØDER NOGEN, der vandt en Reumert for årets bedste dramatiker 2010 og i 2012 manuskriptet til filmen MARIE KRØYER. I 2014 spillede Århus Teater HJERTET SKÆLVER, hvis tekst var baseret på Asmussens skuespil.

I 2014 udkom romanen OG TILSIDST GÅR VERDEN UNDER. Vi følger den 99-årige Louise fra dagen inden hun bliver født til den dag hun dør. Et helt århundrede i stærkt personlige erindringer. Op- og nedture, men båret igennem af Louises ukuelige sortsind.

Bøger i samme genre