Kaptajnen

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch