Uskyldens Museum

Læseprøve
Lytteprøve

Orhan Pamuks USKYLDENS MUSEUM handler om den rige forretningsmand Kemal, hans lidenskabelige kærlighed til underklassepigen Füsun, og hans desperate forsøg på at bevare det lykkelige øjeblik, hun repræsenterer for ham. Samtidig er det historien om det moderne Tyrkiet og om en ny generations søgen efter lykken i et land styret af gamle traditioner.

 

  • ISBN9788702253306
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.12.2017
  • OversætterElisabeth Ellekjær

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Orhan Pamuk

Orhan Pamuk, f. 1952, er tyrkisk forfatter, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2006.

Efter studentereksamen fra det amerikanske Robert College i Istanbul studerede Pamuk journalistik og arkitektur i Tyrkiet og USA. Som forfatter har han forladt den tyrkiske litteraturs dybe rødder i realismen til fordel for en stil- og formbevidst prosa, der står i gæld til Marcel Proust og Thomas Mann. Samtidig har han genoplivet orientalske og osmanniske traditioner, især fra sufimystik og Tusind og én nat.

Hans romaner har vakt stor opmærksomhed både i hjemlandet, hvor man ofte opfatter ham som en betydelig, men ikke-patriotisk forfatter, og i udlandet, hvor man læser ham som en forfatter, der slår bro mellem øst og vest.

Et hovedtema i forfatterskabet er den brudte erindring om en lykke, der måske aldrig har eksisteret, men som hovedpersonerne jager igennem romanerne, hvis identitets- og kærlighedstematik på en gang er politisk og metafysisk. Det moderne Tyrkiets isolation fra den vestlige verden mærkes overalt i hans romaners beskrivelse af et land, der både er fuldt af katastrofer og af håb.

Hans seneste roman på dansk, Pestnætter, udkom i 2023.

Foto: Hakan Ezilmez, 2016

Bøger i samme genre