Mig og Nelson

Læseprøve

Da Oliver Stilling går på barselsorlov med sit tredje barn, sønnen Nelson, beslutter han sig for at tage babyens intelligens og ufattelige læringskapacitet alvorligt. Deres første fælles ekspedition går til Borgerservice, hvor de begge får lavet pas. Nu ligger verden åben, og mens de går ud i den, indfører Oliver Stilling sin baby i begreber og fænomener, som de møder på deres vej. Hvad er hentehår? Hvad er civilcourage? Hvem var den sidste mand på Månen? Mange vigtige spørgsmål melder sig, og Nelson får svar på de fleste. ‘Mig og Nelson’ er et roadtrip – en original beretning om to frihedssøgende individer på eventyr. Deres orlov begynder på Vesterbro og fører dem forbi Danmarks rigeste kommune (målt på husstandsindkomst), en 70 års fødselsdag uden for Ebeltoft, et kontorlandskab ved Rådhuspladsen og endelig New York City i december.

  • Antal sider185
  • ISBN9788702178807
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.10.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Oliver Stilling

Oliver Stilling, født 1974, er journalist og har siden 1998 skrevet for en række landsdækkende danske dagblade. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og dagbladet Information, hvor han gjorde sig bemærket med sine originale reportager fra det danske samfunds krinkelkroge. I 2002 blev Oliver Stilling ansat i kulturredaktionen på dagbladet Dagen, og i 2003 var han redaktør på den populære radioudsendelse Bertelsen på P1, der havde Mikael Bertelsen som vært. Siden har Oliver Stilling bl.a. fungeret som skribent for månedsmagasinet Euroman og filmtidsskriftet EKKO. I 2007 var han medredaktør på talkshowet den 11. time på Danmark Radios DR2 og skrev en fast ugentlig klumme, OmStilling, på bagsiden af Information. Fra 2009 til 2015 bagsideredaktør på Politiken.

Oliver Stilling er desuden en af medstifterne til mobilmagasinet Føljeton og forfatter til bogen MIG OG NELSON, en original beretning om to frihedssøgende individer (Oliver og hans nyfødte søn Nelson) på eventyr.

Bøger i samme genre