Aktiv dødshjælp

Læseprøve

Aktiv dødshjælp – også kaldet eutanasi – debatteres igen og igen. Mange har i udgangspunktet den tanke, at det må være rigtigt at tillade, at patienter kan blive taget af dage, hvis de er i stor lidelse, og hvis deres tilstand er udsigtsløs, og hvis det er deres eget frivillige og velovervejede ønske.

Døden er uden for vor magt, men når vi er magtesløse over for døden, kan vi vel i det mindste bestemme, hvornår den skal indtræffe. Det giver dog en fornemmelse af magt midt i magtesløsheden, for den er svær at affinde sig med for det moderne menneske.
.
Begrundelsen for at lovliggøre eutanasi synes umiddelbart modsigelsesfri, og i meningsmålinger blandt raske mennesker er der også et ret konstant flertal for ja til en eutanasilov.

Det er her denne bog tager fat. Netop når argumenter er selvindlysende, kan der være grund til at se dem nøjere efter. Det er Ole Hartlings håb, at der kan skubbes bare lidt til den skråsikre forståelse, at eutanasi skulle være det humane svar på lidelse.

  • Antal sider160
  • ISBN9788702178548
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.05.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Ole Johannes Hartling

Ole Johannes Hartling, født 1946, er en dansk overlæge. Han formand for Etisk Råd fra 2003-2007. Han er søn af tidligere statsminister Poul Hartling.

Han har siden begyndelsen af 1990'erne engageret sig stærkt i tidens dilemmaer inden for medicinsk etik og har med sine skarpe, men upolemiske indlæg haft stor indflydelse, især på debatten om eutanasi. Han har velargumenteret afvist en lovliggørelse af eutanasi, og at eutanasi skal være en del af lægegerningen.

Ole Hartling modtog i 2005 Lægeforeningens fornemste æresbevisning, Barfred-Pedersen æresgaven. Hans holdninger er smukt og klogt udtrykt i bogen LIV OG DØD I MENNESKETS HÆNDER - VORES ETISKE UDFORDRINGER, der bygger på de radioforedrag, som han holdt efter at have fået Rosenkjærprisen i 2007. Ole Hartling er desuden forfatter til et stort antal artikler i Den Store Danske Encyklopædi.

Bøger i samme genre