Læseprøve
Lytteprøve

12-årige Naomi Bowes’ liv ændres brat den nat, hun opdager sin fars uhyggelige hemmelighed.

Mange år senere, nu voksen og en succesfuld fotograf med et nyt efternavn, flytter Naomi til den idylliske by Sunrise Cove. Hun ser frem til ensomheden og muligheden for at starte forfra et sted, hvor hun ikke er kendt som datter af en seriemorder.

Langsomt bliver byen hendes hjem og byens indbyggere hendes venner – selvom den vedholdende Xander Keaton gør det klart, at han gerne vil være mere end det.

Men hendes fars forbrydelser er en besættelse, det er svært at ryste af sig. Og Naomis fortid haler for alvor ind på hende, da kvinder begynder at forsvinde i området. Hendes far sidder stadig i fængsel, så hvorfor er de blevet slået ihjel på præcis samme måde som hans ofre?

Besat er en romantisk spændingsroman om en datter af en seriemorder, der må skabe sig et nyt liv i skyggen af sin fars forbrydelse.

 

  • Antal sider450
  • ISBN9788702237306
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.10.2017
  • OversætterMerete Rostrup Fleischer

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Nora Roberts

Nora Roberts’ forfatterkarriere startede med en snestorm. I en hel uge var hun sneet inde med sine to børn og i forsøget på at finde på noget ikke-børnerelateret underholdning, tog hun en notesbog frem og begyndte at skrive en historie. To år og mange manuskripter og afslag senere udkom hendes
debutroman.
Nora Roberts har skrevet mere end 230 bøger og udgivet en lang række romance-, romantisk spænding- og science fiction-titler. Nora Roberts’ bøger udkommer i 34 lande, og siden 1981, hvor hun udgav sin første bestseller, har hendes bøger ligget øverst på New York Times’ bestsellerliste.

"Jeg er ikke interesseret i at skrive om ungmøer i nød medmindre ungmøen, som minimum, kan lære at klare sig selv. Jeg kan lide at skrive om stærke karakterer, nuancerede personer, så det er præcis det, jeg altid har gjort, på den ene eller den anden måde." – Nora Roberts

Bøger i samme genre