Hotel Donau

Læseprøve

Ny, revideret udgave.

Niels Barfoeds politiske engagement og interesse for det tidligere Østeuropa udmøntede sig i 1988 i Hotel Donau. Heri beskrev han forholdene i DDR, Tjekkoslovakiet, Polen, Ungarn og Rumænien og fortalte som sine møder med protestsangeren Wolf Biermann, dramatikeren Václav Havel, forfatteren Herta Müller m.fl. Ved at beskrive kunstnernes og de intellektuelles vilkår fik Barfoed stater og systemer til at træde frem og gjorde frihedens grænser tydelige.

Nu godt 25 år efter går Barfoed tilbage til sin beskrivelse af forholdene. Han supplerer og korrigerer ud fra såvel de artikler, han skrevet i forbindelse med Murens fald, som de iagttagelser, han i årenes løb har gjort under rejser og i mødet med både de nævnte og andre forfattere og intellektuelle.

Den nye og reviderede udgave af Hotel Donau er med forord af Uffe Ellemann-Jensen.

  • Antal sider288
  • Højde222 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt463 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702184099
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato15.08.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Niels Barfoed

NIELS BARFOED, f. 1931, dr.phil., journalist og forfatter. Tilknyttet Det Kongelige Biblioteks forskningsafdeling. Har skrevet portrætter af Don Juan (disputats 1978), af kommunisten Peter P. Rohde, I unåde (2001), af faldskærmschefen og frihedskæmperen Ole Lippmann, En kriger (2004), af polarforskeren Knud Rasmussen, Manden bag helten (2011), og af Benedicte Hergel, gift med Knud W. Jensen, i kvindeskildringen Benedicte (2013). Har desuden skrevet erindringsbøger, bl.a. Tomis-A.Mit hemmelige liv bag Jerntæppet (2009).

Senest har Niels Barfoed været aktuel med Begyndelser til enden. En cafefortælling (2018) og Ingen vej udenom - Om liv og død og kærlighed og krig (2020).

I april 2023 udkommer Først nu - Livsstykker.

Gennem sit forfatterskab har Niels Barfoed modtaget bl.a. Ebbe Munchs hæderspris, Georg Brandes-prisen og Rungstedlundprisen for sit kvindeportræt i Benedicte.

Foto: Sigrid Nygaard

Bøger i samme genre