Seksualitet og tantra

Læseprøve
Lytteprøve

Ny opdateret og revideret udgave.

SEKSUALITET OG TANTRA er en brugsbog for dem, som ønsker seksualiteten med i deres udviklingsproces.

Bogen viser, hvordan man kan forvandle seksuelle mønstre og gentagelser til levende processer, som selvindsigt og livsglæde. Når fastlagte mønstre begynder at bevæge sig, giver de deres hemmeligheder fra sig.

SEKSUALITET OG TANTRA kan bruges som en vejviser på rejsen ind gennem dybere niveauer af seksualiteten: det kvindelige og det mandlige, de indre modsatkønnede aspekter, de seksuelle fantasiers mange dimensioner, instinkterne, lysten og forbindelsen mellem seksualitet og følelser. Tantra er en ældgammel østlig kærligheds- og livspraktik, der ser seksualiteten som en del af det guddommelige.

I bogen videregives tantriske praktikker og processer, baseret på moderne, vestlige erfaringer med bevidsthed og seksualitet, og seksualiteten ses i sammenhæng med det spirituelle.

SEKSUALITET OG TANTRA kan bruges både af par og af mennesker, som er alene med seksualiteten.

  • Antal sider323
  • ISBN9788702187236
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.04.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Neel Fasting

Neel Fasting er cand.mag. og fungerede som lektor fra 1971 til 1990 i klassisk kultur og litteratur.

I 1982 startede hun sin træning i personlig udvikling og tantra med Jes Bertelsen som lærer og superviser. Hun begyndte efterfølgende i 1985 at undervise og supervisere grupper, par og enlige i bevidsthed om seksualitetens dybdestruktur, tantra og en meditativ tilgang i Danmark og udlandet.

Neel Fasting har bl.a. udgivet Seksualitet, selvudvikling og tantra og Et sprog for det kvindelige.

Bøger i samme genre