Tingenes orden

Læseprøve

Ikaros er på vej ind i Glemselsministeriet, da stormen river en tagsten løs. Ikaros kommer på Rigshospitalet med kraniebrud og omvendt hukommelsestab. Han husker pludselig alt for meget og befinder sig igen i sin barndoms labyrintiske huse.

Ikaros’ erindringer begynder at materialisere sig, så han knap kan være i sin lejlighed for udstoppede ugler, gamle tv-apparater, søheste og andre ting, han næsten havde glemt. For at få fred fra sin kværnende hjerne og den voksende uorden går Ikaros omkring i Københavns gader. Men en dag flytter Alice ind i lejligheden overfor. Alice kan få Ikaros til at glemme, både mængden af ting og historiens velkendte slutning.

Tingenes orden er en myldrende roman om myte, erindring og kærlighed og en stor varm hjerne, der på kortet hedder København. Om at lade historien slutte anderledes, om hjernens irgange og andre gange, om en kærlighed, der overvinder alt, selv myten.                         

Morten Søndergaard, født 1964 i København, har bl.a. udgivet Sahara i mine hænder, Ild og tal, Bier dør sovende og Ubestemmelsessteder.

  • Antal sider168
  • ISBN9788702207361
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.10.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Morten Søndergaard

Morten Søndergaard, f. 1964. Debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen Sahara i mine hænder. Har modtaget flere priser og legater og været nomineret to gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Arbejder også med lydkunst, kunst og musik. Hans digte er oversat til en række sprog, og hans værker er blevet vist flere steder i Europa.

I juni 2023 var Morten Søndergaard aktuel med digtsamlingen TIL.

Læs mere om Morten Søndergaard og hans forfatterskab her:

https://www.mortensoendergaard.com/

https://journal.bookmate.dk/morten-soendergaards-poesi-1/

https://journal.bookmate.dk/morten-soendergaards-poesi-2/

https://journal.bookmate.dk/morten-soendergaards-poesi-3/

Fotograf: Tina Axelsson, 2019

Bøger i samme genre